Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
§ 22. Den udøvende Magt.
det ved Plenarbeslutning bestemt, at en Statsejendom skal sælges,
eller at en Sum Penge skal anvendes til Lønsforbedring for en
vis Klasse af Bestillingsmænd, f. Ex. Skolelærere eller
Lensmænd, eller at den for et Embede regulerede Gage skal
nedsættes eller inddrages, naar Embedet bliver ledigt, og Kongen
nægter at sanktionere Beslutningen, saa kan Storthinget fatte en
Lovbeslutning af lignende Indhold, og denne kan da blive Lov
uden Sanktion. Denne Lære er den eneste, som skaffer fornuftig
Sammenhæng i Grundlovens Regler om Kongens Sanktionsret.
Storthinget vil da, naar det gaar frem i de af Grundloven
foreskrevne betryggende Former, tilsidst i alle Statsanliggender, som
ikke ved særlig Grundlovsforskrift ere henlagte udelukkende
under Kongen eller nødvendig maa behandles i det samlede
Storthing, altid tilsidst kunne sætte sin Villie igjennem.
Ubetinget nødvendig bliver Sanktion efter denne Lære kun til
Grund-lovsforandringer og Skattebeslutninger. Saavel herom som om,
hvorvidt og hvorledes Rigsretsdommene af 1884 have bidraget
til Løsningen af disse Tvistespørgsmaal, ville de fornødne nærmere
Forklaringer først kunne gives i det følgende.
§ 22.
Den udøvende Magt.
1. Naar S. R. F. § 1 siger, at det tilkommer Kongen at
styre Riget, og de to andre Rigers Grundlove tillægge ham den
udøvende Magt, saa er Meningen hermed først og fremst, at det
i Almindelighed, altsaa, hvor Grundloven ingen særegen
Undtagelse har gjort, tilkommer ham enten umiddelbart eller gjennem
sine Tjenestemænd at handle med andre paa Statens Vegne og
overhovedet at repræsentere denne. Nationalrepræsentationen
repræsenterer hans Undersaatter, Folket, ligeoverfor ham, han
Staten ligeoverfor alle andre. En Anvendelse heraf er, at det
tilkommer ham at bekjendtgjøre ikke alene, som før sagt, nye
Love, men enhver anden af Nationalrepræsentationen fattet
Beslutning, der vedkommer andre end den selv, dens Medlemmer
eller Tjenestemænd saasom dens Revisorer, eller i Sverige
Rigsdagens Fuldmægtige i Banken og Rigsgjældskontoret. Skal
nogen Overenskomst afsluttes paa Statens Vegne, maa det lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
