- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
215

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Foreløbige Love ere virkelige Love.

215

mere fremtrædende. Kongens her omhandlede Myndighed har i
Norge faaet meget mindre Betydning, end man ved Grundlovens
Istandbringelse forudsatte. Det synes nemlig, som om det
væsentlig var til Modvægt mod Kongens provisoriske
Anordnings-myndighed, Rigsforsamlingen paa Ejdsvold nægtede ham Veto
til de i N. G. § 79 omhandlede Lovbeslutninger. I Danmark
politiske Liv er den kommen til at indtage en iøjnefaldende Plads.

Fælles for begge Riger er det, at Kongen ikke kan give
provisoriske Anordninger eller Love, medens
Nationalrepræsentationen er samlet. Dette var for Norges Vedkommende
udtrykkelig sagt i Grlv. af 17 Maj 1814, § 82, og i den
nuværende tilstrækkelig tilkjendegivet ved den Forskrift, at disse
Anordninger kun gjælde til næste ordentlige Storthing.

’2. Endvidere stemme begge Grundlove overens deri, at de
Forskrifter, Kongen i Medhold af ovennævnte Paragrafer giver,
ere virkelige Love. Den danske Grundlov benævner dem
udtrykkeligt saaledes. Den norske Grundlov kalder dem vel kun
Anordninger, men har aabenbart ment, at de skulle gjælde som
Love. Thi ifølge N. G. § 96 kan ingen straffes uden efter Dom
eller dømmes uden efter Lov, og dersom Kongen ikke i de
provisoriske Anordninger, han giver, kunde fastsætte Straffe for
Overtrædelsen af deres Bud, saa vilde N. G. § 17 ikke hjemle
Kongen synderlig anden Myndighed end at ophæve ældre
Forskrifter, idet han da i Regelen ikke med Virkning vilde kunne sætte
noget nyt Bud i deres Sted. Det har derfor aldrig hverken i
Praxis eller Theori været omtvistet, at Kongen i sine provisoriske
Anordninger kan fastsætte de Straffe, der ere fornødne for at
sikre dem Efterlevelse. Et Kongebud maa for at gjælde som
foreløbig Lov i Danmark eller som provisorisk Anordning i
Norge, selv udtrykkelig betegne sig som saadan. Dette iagttages
altid i Praxis.

.’». En ganske væsentlig Forskjel mellem den provisoriske
Lovgivningsmyndighed i Norge og Danmark er det, at Kongen
efter N. G. i? 17 om de der nævnte Gjenstande kan give
provisorisk Anordning, naar han finder det hensigtsmæssigt, men i
Danmark kun kan give foreløbig Lov i særdeles paatrængende
Tilfælde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free