Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 14 § 23. Foreløbige Love og Lovfortolkninger.
G. Baade i Norge og Danmark antages det, at en af
Enevoldskongen given Bestemmelse kan hæves eller forandres af
den konstitutionelle Konge, saafremt den er af saadant Indhold,
at den efter det nuværende Statistik ikke kan betragtes som
Lovgivningsgjenstand, og navnlig hvis Forandringen ikke medfører
nogen Indskrænkning i Borgernes Handlefrihed. Dette gjælder
endog om Bestemmelsen er given og bekjendtgjort paa den for
Love under Enevældet brugelige Maade.1
7. Hvorvidt den Magt, som man i Almindelighed kalder
den udøvende, hjemler Kongen Myndighed ikke blot til at
forberede og iværksætte andres Beslutninger, men ogsaa Ret til at
fatte selvstændige Beslutninger selv om saadanne Anliggender,
der ikke ved særlige Grundlovsbestemmelser ere henlagte under
ham, er et Spørgsmaal, som er uden Interesse i Sverige, hvis
Regjeringsform hjemler Kongen udelukkende
Lovgivningsmyndighed netop i de offentlige Anliggender, der i Norge og
Danmark oftest paakalde Anvendelse af Kongens Myndighed til
at give administrative Forskrifter. Kongens lovgivende og
udøvende Magt gaa i Sverige her over i hinanden.
§ 23.
Foreløbige Love og Lovfortolkninger.
1. Ifølge den norske Grundlov § 17 kan Kongen give og
ophæve Anordninger, der angaa Handel, Told, Næringsveje og
Politi, dog maa de ikke stride mod Konstitutionen og de af
Storthinget efter §§ 76—79 givne Love. De gjælde provisorisk til
næste Sto r thing.2
Den danske Grlv. § 25 siger: I særdeles paatrængende
Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede
foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven, og
altid bor forelægges den følgende Rigsdag.3
Disse to Bestemmelser have adskilligt tilfælles, men afvige
fra hinanden i saa væsentlige Punkter, at Ulighederne blive meget
1 Scheel, Privatret, § 17, Indledningen. Holck, I. 185 —186; jvfr. Matzen
III, 11 og 23. Aschehoug II.
2 Stang, Side 442—464; Aschehoug II, 68—69.
3 Holck, I, 195—230; Matzen, II, 169—202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
