- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
219

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deres Varighed i Danmark.

2 j 9

ophævede Anordning træde ud af Kraft. Den ophævende
Anordning er altsaa ifølge sin Natur endelig.

I Danmark har man villet gjøre den modsatte Mening
gjældende. Da en Lov kun kan hæves ved en ny Lov, læres det nok
i Almindelighed,1 at Kongen, hvis han vil hæve en foreløbig Lov,
kun kan gjøre det ved en ny foreløbig Lov, og at den kongelige
Beslutning, hvorved en foreløbig Lov ophæves, hvis den var kaldt
Anordning, maatte tilsidesættes af Domstolene.2 Denne Lære
opløser sig i en tom Formalisme, medmindre man kunde antage,
at Rigsdagen ved at forkaste en foreløbig Lov, som ophæver en
tidligere foreløbig Lov, bevirker, at denne igjen træder i Kraft
og erholder vedvarende Gyldighed. Dette er vistnok blevet
paastaaet,3 men, som vi strax skulle se, næppe med Føje.

8. Den danske Grundlov paabyder udtrykkelig Kongen at
forelægge den foreløbige Lov for Rigsdagen. Da Paabudet er
ubetinget, antages det at gjælde, selv om Kongen allerede har
ophævet den foreløbige Lov, men Forelæggelsen sker da kun til
Efterretning.

Bliver den foreløbige Lov ikke af Kongen forelagt for den
først sammentrædende Rigsdag inden dennes Slutning, er den
dermed bortfalden.

Hvis Kongen ikke allerede, før Rigsdagen træder sammen,
har ophævet Loven, sker Forelæggelsen undertiden paa den
Maade, at Kongen fremlægger et Forslag til endelig Lov af
samme Indhold som den foreløbige.

Ofte bruges dog en anden Fremgangsmaade, nemlig at
Kongen kun foreslaar Rigsdagen en Lov, som stadfæster den
foreløbige Lov uden at gjentage dennes Text. En saadan
Stadfæstelse gives ogsaa undertiden i Love, som gjentage den foreløbige
Lovs Text. Stadfæstelsen har i begge Tilfælde den selvstændige
Betydning, at Rigsdagen derved frafalder ethvert Ansvar mod
Ministrene i Anledning af den foreløbige Lovs Udgivelse. Hvis
Rigsdagen nægter Stadfæstelsen, men gjentager den foreløbige

1 Scheel, Privatrettens almindelige Del, 1, 250.

2 Holck, I, 212—214.

3 Matzen, II, 1S2 —184.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free