- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
225

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dispensationsretten i Norge og Danmark.

Norges Bank et Moratorium, nemlig en Fritagelse for at indløse
de af den udstedte Sedler, har man ved Loven af 9 Juni 1883
bemyndiget Kongen til at give Oprejsninger paa Æren. N. G.
§ 95 er altsaa i den konstitutionelle Praxis forstaaet saaledes, at
den ikke faar stort anden Betydning end D. G. § 27.

N. G. § 94 bestemte, at ældre Love, forsaavidt de ikke
stred mod Grundloven, skulde forblive i Kraft, indtil den nye
Lovbog var udkommen. Herved havde den til Hensigt at
opretholde alle ældre med Grundloven forenelige skrevne eller
uskrevne Retsregler, derunder indbefattet den meget vigtige
Bestanddel af den praktisk gjældende Ret, der aabnede Adgang
til at erholde Dispensation fra en stor Mængde Lovbud. Disse
dels paa Lov, dels paa Sædvane støttede Retsregler vare i det
store taget fælles for Danmark og Norge, og Spørgsmaalene
om den konstitutionelle Konges Adgang til at dispensere fra den
ældre Lovgivnings Bud er ogsaa blevne løste omtrent paa samme
Maade i begge Riger. Det antages paa den ene Side, at Kongen
kan meddele Bevilgninger, som ej ere tilsagte i Lov, men som
vare i Brug paa den Tid, Grundloven blev given, men paa den
anden Side, at han ikke kan give Bevilgninger af et Slags, som
vel i ældre Love ere forudsatte at kunne erholdes, men da
Grundloven gaves, ifølge Retsbrugen vare blevne uerholdelige.
I Norge har man antaget, at Kongen blot med Hjemmel af de
bestaaende Bevilgningsreglers Analogi kan give forhen ukjendte
Dispensationer fra Love ældre end 1814 (f. Ex fra Lovb. 2—3 — 9),
naar disse Dispensationer ikke gribe forstyrrende ind i private
Retsforhold. Den samme Tanke er ikke ganske fremmed
folden danske Bevilgningspraxis.1

Saavidt om Bevilgninger fra Love, som er ældre end
Grundloven.

I begge Riger gjælder den Grundsætning, at Kongen ej
kan dispensere fra nogen Lov, som er given med
National-repræsentationens Medvirkning, medmindre den nye Lov
udtrykkelig tillægger ham Bemyndigelse dertil. Herfra gjøres blot
Undtagelse for det Tilfælde, at den nye Lov gjenoptager en
ældre dispensabel Regel eller giver denne en ny Anvendelse. I
Danmark er man maaske noget tilbøjeligere end i Norge til at

1 Matzen, II, 220 — 221.
Nordisk Retsencyklopædi. I. ’2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free