- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
226

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

§ 24- Dispensations- og Benaadningsretten. 226

antage, at Bevilgningsmyndigheden saaledes stiltiende er forudsat
anvendelig.1

Bevilgnings Meddelelse eller Nægtelse maa være overladt
Kongens eller Administrationens Skjøn. Denne Sætning er i
Sverige og Danmark fastholdt. Den nysnævnte norske Lov af
9 Juni 1883 § 4 paalægger vistnok Kongen under visse der
bestemte Betingelser at meddele en dømt Forbryder
Æresoprejsning, men denne bliver i saa Fald Fuldbyrdelse af en
Lovbestemmelse, ikke en Bevilgning. Saadan Myndighed bør derfor
helst henlægges enten til en underordnet administrativ Autoritet,
som i Vægringstilfælde kan sagsøges til at efterkomme sin Pligt,
eller umiddelbart til en Domstol. Ikke blot i Sverige, men
ogsaa i Danmark og Norge har man Exempel paa, at Myndighed
til at meddele processuelle Bevilgninger efter Skjøn er overladt
en Domstol eller dens Justitiarius, se Instr. for den danske
Fløjesteret af 7 Dec. 1771, §§ 8 og 28, Rs. 25 April 1821 og
Justitsm. Skr. 13 Aug. 1859 samt norsk Højesteretslov af 12 Sept.
1818, § 16.

3. Alle tre Rigers Grundlove tillægge Kongen Ret til at
benaade Forbrydere, S. R. F. § 25, N. G. § 20, D. G. § 26.2
Ved Benaadning eftergives kun den Forbryderen idømte Straf,
ikke den ham paalagte Pligt til at betale Skadeserstatning eller
Sagsomkostninger. I Danmark og Norge indbefatter
Benaad-ningsretten ikke heller Adgang til at fritage Forbryderen
for de af Forbrydelsen eller Straffedommen flydende, men i
denne ikke udtalte meenlige Retsvirkninger, navnlig Formindskelse
af hans borgerlige Agtelse, Tab af Stemmeret, af Adgang til
at erholde offentlige Embeder, af Næringsret, af Vidnehabilitet
o. s. v. Embedsfortabelse og Afsættelse ere dog Straffe og kunne
altsaa eftergives ved Benaadning. I Sverige medfører begaaet
Forbrydelse ingen van f r ej d, medmindre denne er paalagt i selve
Dommen. Vanæren danner saaledes her en Straf, se ovenfor § 10,
Nr. 3, og kan følgelig eftergives ved Benaadning. Men selv om
dette ikke var Tilfældet, vilde Sagen i Sverige staa i samme Stilling,

1 Matzen, II, 220, jvfr. Aschehoug II, 84—86.

2 Naumann, II, 168—190; J. C. Kreuger i Naumanns Tidskrift for 1876 og
1877; Rydin i Upsala Univ. Aarskrift for 1861; Stang, Side 471—480;
Aschehoug, II, 86—92; Holck, I, 251—254; Matzen, III, 143 -147.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free