Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
§ 24- Dispensations- og Benaadningsretten. 228
Betænkning være indhentet. At den dømte skal have ansøgt
om Benaadning, er ikke nødvendigt. Om Indskrænkningerne i
Kongens Ret til at benaade Forbrydere for de af Rigsretten
idømte Straffe skal handles senere hen.
Den danske Grundlov tillægger udtrykkelig Kongen Ret til
at give Amnesti. Ved en saadan Handling bliver der paa en
for Staten bindende Maade tilsagt Personer, som have gjort sig
skyldige i politiske Forbrydelser, men endnu ikke lidt Dom
derfor, Fritagelse for Tiltale og Straf. Som mærkelige Exempler
kunne nævnes Kane. PI. 24 Januar 1848 og Rs. 30 Dec. 1854.
Omtvistet er det, hvorvidt Ordet Amnesti er anvendeligt paa
Eftergivelse af Tiltale for andre Forbrydelser end de politiske eller
paa Eftergivelse af Tiltale mod enkelt Person. I Praxis har det
altid været antaget, at Kongen har Ret til at eftergive Tiltale
ogsaa i sidstnævnte Tilfælde, altsaa Abolitionsret. Denne
bringes ikke sjeldent i Anvendelse. Paa den anden Side antages
det i Danmark, at Tiltale ikke af underordnede Autoriteter kan
undlades i noget Tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkeligt Bevis
mod en bestemt Person, og Handlingens Strafbarhed er utvivlsom.
Er den skyldige under 18 Aar og Forbrydelsen ikke af de
groveste, er dog Myndigheden til at frafalde Paatale overdraget
Justitsministeriet, Straffelov 10 Febr. 1866, § 36.
Hverken Sveriges eller Norges Grundlove tillægge Kongen
nogen Ret til at meddele Amnesti eller Abolition. Derunder kan
nemlig ikke henføres den Kongen, i Danmark Justitsministeriet,
ved Straffeloven forbeholdte Ret til at afgjøre, hvorvidt visse
Forbrydelser mod Kongehusets Medlemmer skulle paatales. I Sverige
har man, dog ikke fra den senere Tid, Exempler paa, at Kongen
har udøvet saadan Myndighed, uden Indsigelse fra
Konstitutions-utskottets Side. Derimod har saavel Statsraadet som
Protokolkomiteen i Norge været enige om, at Kongen i dette Rige ikke
ifølge Grundloven har nogen Ret engang til at give Amnesti for
politiske Forbrydelser. En saadan kan derfor kun meddeles ved
eller med Hjemmel af Lov. En anden Sag er det, at den
almindelige Myndighed til at anstille offentlig Paatale af strafbare
Handlinger, ligesom enhver anden offentlig Myndighed maa udøves
med forstandigt Hensyn til Omstændighederne. Dette er nu
ubestridt baade i Sverige og Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
