Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benaadningsretten.
227
thi S. R. F. § 25 siger, at Kongen har Ret til i Straffesager
at benaade, formilde Livsstraf samt gjengive Ære og Gods, der
er forbrudt til Kronen.
At Straffen bestaar i Bøder, der i det hele eller for nogen
Del tilfalde den, som har lidt Skade ved den strafbare Handling
eller anmeldt denne, er ikke i noget af Rigerne til Hinder for,
at Kongen ved Benaadning eftergiver den. Det samme gjælder
i Norge og Danmark endog 0111 Konfiskation til Fordel for
Privatmand, medmindre Konfiskationen er at betragte som
Erstatning for den ham ved Forbrydelsen paaførte Skade.
Benaadningen kan meddeles paa Betingelser, men disse
maa ikke stride mod Lovgivningen. Kongen kan derfor ikke
benaade paa det Vilkaar, at den dømte i Stedet for den ham
ved Dommen paalagte Straf underkaster sig et andet Onde,
hvilket Lovgivningen ikke selv anvender som Straf, og som
heller ikke er af den Beskaffenhed, at det gyldigen kan vedtages.
I Danmark er man i sidstnævnte Henseende mindre stræng end
i Norge. Saavel før- som efter dansk Anordn, om Fuldbyrdelse
af Strafarbejde af 13 Febr. 1873, § 17 har man anset sig
berettiget til at meddele Benaadning paa den Betingelse, at
Forbryderen ikke alene skal staa under Politiets Tilsyn og adlyde dets
Paalæg, men ogsaa i Tilfælde af Ulydighed mod disse uden Dom
kunne gjenindsættes i Straffeanstalten for at udstaa sin Straf. I
Norge er man nu tilbøjelig til at anse denne Betingelse utilstedelig.
Forbryderen har efter den svenske og den norske, men
ikke efter den danske Grundlov Valget mellem at udstaa den
ham idømte Straf eller modtage Benaadningen. I Sverige
forstod man tidligere denne Bestemmelse efter Bogstaven saaledes
altsaa, at den, der var dømt til Livsstraf, skulde have Ret til
at forlange sig henrettet. Efter norsk Opfatning tilkommer den
omhandlede Valgfrihed kun Forbryderen, naar der bydes ham
Benaadning mod at underkaste sig Straf af anden Art end den
ham idømte, men ikke naar Kongen fritager ham for al Straf
eller nedsætter den idømte Straf i Grad, og denne Opfatning
begynder at gjøre sig gjældende ogsaa i Sverige.1 Benaadning
kan ej meddeles, før Dom er falden, eller Straffen paa gyldig
Maade vedtagen. I Sverige og Norge maa desuden Højesterets
1 Naumann, TT, 176 — 1S0.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
