Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24.2
§ 25- Finantserne. Budgettet og Budgetperioden.
bringe i den kommende Budgetperiode, kan i Almindelighed ikke
med Bestemthed forudses og maa da opføres overslagsvis.
3. At danne sig en tilnærmelsesvis sikker Mening om,
hvor store Statens Indtægter ville blive, og hvilke Summer den
kan komme til at behøve til Beskyttelse eller Fremme af
Samfundets Interesser, lader sig kun gjøre for den nærmeste Fremtid.
Budgetperioden kan derfor ikke være lang.
Budgetperioden er nu i alle tre Riger ét Aar. Den kaldes
i Norge Budgetaaret eller Budgetterminen, i Danmark
Finants-aaret, i Sverige Statsregleringsperioden.
I Danmark, hvor Finantsaarets Begyndelse ej er
grundlovbestemt, gaar det fra i April til 31 Marts næste Aar. I Norge
gaar det fra i Juli til 30 Juni, N. G. § 75 a og k. I Sverige
falder det for Statsværkets Vedkommende sammen med
Kalcnder-aaret, S. R. F. § 61. Da nu Rigsdagen sammentræder til ordentligt
Møde i Sverige 15 Januar, i Danmark 1 Oktober og Storthinget
i Februar, saa fattes Beslutningerne om Budgettet i Danmark og
Norge nu i Almindelighed nogle Uger eller endog kun faa Dage,
førend Budgetperiodens Begyndelse, i Sverige derimod
regelmæssigt mindst 7 Maaneder i Forvejen.
4. Forsaavidt Statsmagterne i Budgettet blot opføre, hvor
stort Beløb et vist Slags Indtægt eller Udgift kan antages at
ville udgjøre i Aarets Løb, udtale de ingen Villie, kun en
Gisning, opstille altsaa ingen Retsregel, kun Resultatet af et
Regnestykke. Men ethvert Budget indeholder desuden, som vi have
set, en Mangfoldighed af virkelige Villiestilkjendegivelser fra
Statsmagternes Side, Paalæg eller Indskrænkninger, der skulle
efterleves eller iagttages af dem, til hvem de ere rettede.
Nærmest rettes de da til den, der fører Statshusholdningen,
altsaa til Regjeringen. De give denne Paalæg, navnlig om at
opkræve visse Skatter, eller meddele den Bemyndigelser, f. Ex.
til at afholde visse Udgifter. Men disse Statshusholdningsplanens
Villiestilkjendegivelser kunne ved Siden heraf være rettede
til eller dog vedkomme private Undersaatter, hvilket gjælder
navnlig om Skattepaalægene. Alle disse Villiestilkjendegivelser
ere Retsregler, hvad enten de udfærdiges soin staaende Forskrifter
eller kun for Budgetperioden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
