Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finantsloven i Danmark.
At undergive alle de Statens Finantser vedkommende
Retsforskrifter en saadan Tidsindskrænkning vilde være meget
uhensigtsmæssigt. Mange af dem kræve en større Fasthed, end de
under en saadan Uvarighed kunne forudsættes at ville erholde.
Grænsen mellem de Finantserne vedkommende Forskrifter, der
gives som staaende Regler, og dem, der gives blot for
Finants-aaret, er dragen forskjelligt i ethvert af de tre Riger. Indtægterne
bestemmes i Norge hovedsagelig gjennem aarlige, i Danmark
hovedsagelig gjennem staaende Forskrifter, medens Sverige følger
et blandet System. Over Udgifterne har derimod hver enkelt
dansk ordentlig Rigsdag større Raadighed end Storthinget eller
den svenske Rigsdag.
5. De Resultater af Statsmagternes Beregninger, de opstille
i Statshusholdningsplanen, danne en nødvendig og ganske væsentlig
Bestanddel af denne. De tjene dels til Begrundelse af dens
Retsregler, dels til Vejledning for Administrationen saavel under
Styrelsen i Finantsaaret som ved Opgjørelsen af fremtidige
Budgetter. Indeholdt Statshusholdningsplanen blot saadanne
Resultater af Statsmagternes Beregninger, vilde det ikke falde nogen
ind at iklæde dem Form af Lov. Men da den desuden
indeholder Retsregler, som tilsammentagne udgjøre dens vigtigste
Bestanddel, og da Beregningsresultaterne og de finantsielle
Retsregler ikke godt kunne skilles ad, saa bliver det ingen
Urimelighed, at samtlige Statshusholdningen vedkommende Beslutninger
fattes i Lovs Form, endog om de kun skulle gjælde for
Finantsaaret. Denne Fonn er i Danmark en konstitutionel Nødvendighed,
i Sverige en konstitutionel Umulighed, i Norge tilladt, men ikke
brugelig.
(>. Den danske Grundlov har i Lighed med flere andre
fremmede Forfatninger foreskrevet, at de Statshusholdningsplanen
vedkommende Beregninger og Beslutninger saavidt muligt skulle
sammenfattes til en legislativ Enhed. Bestemmelserne herom
findes i D. G. § 48, som lyder:
Paa hver ordentlig Rigsdag, strax samme er sat,
fremlægges Forslag til Finantsloven, indeholdende et
Overslag over Statens Indtægter og Udgifter; Forslag
til Finantsloven og Tillægsbevillingslovene behandles
først i Folkethinget, samt i § 49:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
