Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finantsloven i Danmark.
ved Lov, hvilket er Tilfældet f. Ex. med Paalæg, Forandring
eller Ophævelse af Skatter, Optagelse af Statslaan og Salg af
Domæner, D. G. § 47. For det andet hvorvidt den hele
Finants-lov eller nogen Del af samme kan tillægges Gyldighed udover
Finantsaaret.
Den rette Mening er, at Finantsloven bør indskrænke sig til,
hvad Grundloven har sagt, nemlig at fastsætte Overslaget for
Statens Indtægter og Udgifter for Finantsaaret. Thi da
Finantsloven først skal forelægges Folkethinget, som gjerne tager sig
god Tid til at behandle denne vidtløftige Lov, faar Landsthinget
sjeldent Stunder til at drøfte den nøjagtigt. Desuden løber det
ved at fravige Folkethingets Beslutning Fare for at fremkalde
en Tvist, som ender med, at Rigsdagen ikke faar nogen
Finantslov istand. Folkethinget har derfor udøvet en overvejende
Indflydelse paa Finantsloven og af den Grund undertiden vist
sig tilbøjeligt til at strække dens Omraade ind paa den
almindelige Lovgivnings Enemærker. Værnet herimod ligger alene i
Landsthingets og Kongens Ret til at nægte at vedtage
Folkethingets Beslutning, førend den renses for Bestemmelser, som ej
høre hjemme der. Af denne Ret har Landsthinget gjort Brug,
navnlig i Foraaret 1877. Men bliver Beslutningen bifaldt af
Landsthinget og Kongen, læres det, at alle dens Bestemmelser ere blevne
gjældende Ret, altsaa bindende for Regjeringen og Domstolene,
thi Grundloven siger ikke, at Finantsloven k u n skal indeholde et
Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. Og dersom den
lovgivende Magt var uberettiget til i Finantsloven at opstille
Regler af saadant Indhold, at de ligesaa godt kunde gives i
Form af almindelig Lov, saa vilde Finantsloven savne Adgang til
at opstille nogensomhelst nærmere Betingelse for eller Forskrift
om Anvendelsen af en bevilget Sum.
Af den her udviklede Sætning have nogle uden videre villet
slutte, at de Forandringer, Finantsloven gjør i den almindelige
Lovgivning, blive gjældende udover Finantsaaret. Hvis
Finantsloven ophæver en Lov, saa skulde Virkningen deraf blive, at
denne Lov for bestandig tabte sin Gyldighed. 1 Heri er man
dog gaaet videre end Grundlovens Forfattere have villet. Thi
1 Scheel, Privatrettens alm. Del, I. 228—229; Holck, II, 155—157; Matzen,
III, 82—84, jvfr. dog C. Ussing, Ugeskrift for Retsvæsen I, 245—247.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
