Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24.2 § 25- Finantserne. Budgettet og Budgetperioden.
Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne
ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ej har
Hjemmel i Finantsloven eller i en Tillægsbevillingslov.
En Lov af sidstnævnte Slags bliver først nødvendig, naar
der, efter at selve Finansloven er istandbragt, maa træffes nogen
Foranstaltning, hvortil der i Finantsloven ej er bevilget fornødne
Midler. Hvis Kongen paa egen Haand lader disse udbetale og
senere erholder Rigsdagens Samtykke dertil, bliver dette i
Virkeligheden en Efterbevilgningslov, men en saadan Lov kaldes dog
en Tillægsbevilgningslov. Sidstnævnte Udtryk bruges ogsaa,
naar engang bevilgede Midler blive Gjenstand for
Gjenbevilg-ning, fordi de ikke ere benyttede i rette Tid.
Fra andre Love skjelne Finantsloven og
Tillægsbevilgnings-loven i Danmark sig med Hensyn til Istandbringelsen kun deri,
at de først maa foreslaas for Folkethinget. Der er ingen
Indskrænkning gjort hverken i Folkethingets eller Landsthingets
Ret til at beslutte Forandringer i Forslaget. Ethvert afThingene
kan altsaa ikke alene forkaste hvilkensomhelst af dets enkelte
Bestemmelser, men ogsaa indsætte nye. Danmark har saaledes
ikke optaget nogen af de to engelske Regler, at nye Skatter og
Bevilgninger kun maa foreslaas af Regjeringen, og at Overhuset
ikke har Ret til at beslutte Forandringer i Finantsloven.
Da Finantsplanen i Danmark fastsættes ved Lov, saa
tiltrænger den kongelig Sanktion. Men da den gives ved en
eneste Lov, maa den, som enhver anden Lov, enten sanktioneres
eller forkastes i sin Helhed, og om det sidste Alternativ kan der
kun blive Tale under højst usædvanlige Omstændigheder.
Med Hensyn til Indhold skjelner Finantsloven sig fra andre
Love deri, at den skal indeholde et Overslag over Statens
Indtægter og Udgifter for det følgende Finantsaar. Herved vækkes
det Spørgsmaal, hvorvidt Finantsloven kan indeholde noget andet
og mere. Dette Spørgsmaal deler sig igjen i to. For det første
maa det bringes paa det rene, hvorvidt der i Finantsloven kan
indsættes Bestemmelser, som slet ikke angaa Finantserne og altsaa
høre hjemme i den almindelige Lovgivning, eller som vel faa
Indflydelse paa Statens Indtægter og Udgifter, men som dog
ikke ligefrem fastsætte den Sum, hvormed de skulle opføres paa
Budgettet, og navnlig hvorvidt dette lader sig gjøre med
Bestemmelser, om hvilke Grundloven selv siger, at de skulle gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
