Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foreløbige Finantslove i Danmark.
235
saakaldt midlertidig Finantslov eller rettere en midlertidig
Bevilg-ningslov, nemlig en Lov, der bemyndiger Regjeringen til i et
fastsat Tidsrum at opkræve de bestaaende Skatter og Afgifter
samt at afholde de nødvendige løbende Udgifter efter de indtil da
gjældende Regler, dog at de Hovedsummer og særskilte Poster,
som ere opførte i det Rigsdagen forelagte Finantslovforslag ikke
overskrides. Mod Grundlovmæssigheden af en saadan Lov har
der været rejst Indvendinger. Den indeholder nemlig intet
Overslag over Statens Indtægter og Udgifter og fyldestgjør saaledes
ikke den i D. G. § 48 opstillede Fordring til en Finantslov.
Holder man sig til Ordene i D. G. § 49, kan en saadan Lov
følgelig ikke tjene som Hjemmel hverken til at opkræve
Skatterne eller at afholde nogen Udgift.1 Men da den danske Grundlov
ingen Udvej anviser til i Tilfælde som de omhandlede at skaffe
Kongen de nødvendige Midler til at holde Statsstyreisen i Gang,
har den fra Grundlovens Ord hentede Indvending endog paa det
danske konstitutionelle Statslivs tidligste Trin maattet vige for den
bydende Nødvendigheds Krav. En saadan midlertidig
Bevilg-ningslov gaves nemlig allerede under 26 Marts 1850, altsaa paa
den første ordentlige Rigsdag, og til den samme Udvej har man
senere flere Gange maattet ty. Den har imidlertid sine praktiske
Ulemper, i det en saadan summarisk Bevilgningslov vanskelig
kan affattes saa bestemt, at det bliver klart, hvilke Udgifter den
bemyndiger Regjeringen til at afholde. Om dens rette
Forstaaelse har der da ogsaa i den senere Tid jævnlig været Tvist
saavel inden Statsrevisjonen som mellem Thingene.
Det er heller ikke altid lykkedes Rigsdagen inden Finantsaarets
Udlob at istandbringe engang en saadan midlertidig
Bevilgningslov, og i saa Fald opstaar det Spørgsmaal, hvorvidt Kongen kan
udfærdige enten en foreløbig Finantslov, som indeholder Hjemmel
til at opkræve Skatterne og et fuldstændigt Overslag over Statens
Indtægter og Udgifter, eller dog en foreløbig Bevilgningslov.
Spørgsmaalet forelaa første Gang i den Form, at den af
Konge og Rigsdag i Forening givne midlertidige Bevilgningslov
af 28 Marts 1853 udløb, uden at Rigsdagen havde fattet nogen
Beslutning om dens Forlængelse. Ved foreløbig Lov af 12 Maj
1 Holck II, 126—127, finder saadanne Love forenelige med Grundlov;
Matzen III, 49, benægter dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
