Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24.2
§ 25- Finantserne. Budgettet og Budgetperioden.
1853 forlængede da Kongen Bevilgningslovens Varighed. Den
paafølgende Rigsdag vilde vel ikke udtrykkelig vedtage denne
foreløbige Lov, men besluttede dog en ny Lov af samme Indhold, idet
den forlængede den midlertidige Bevilgningslov af 28 Marts 1853.
I en anden Skikkelse fremkom Spørgsmaalet i 1877. Da
Finantsaaret udløb 31 Marts 1877, vare Thingene ikke blevne
enige om nogen Finantslov, idet Folkethinget vægrede sig ved at
indgaa paa Landsthingets Beslutning til saadan Lov, hvilket
skete i den Hensigt at formaa Kongen til at fjerne sine
daværende Raadgivere. Disse fandt ikke at burde vige for
dette Tryk fra Folkethingets Side, og efter deres Raad1
gav Kongen under 12 April en foreløbig Lov, der foruden de
tidligere Bevilgningsloves Indhold tillige hjemlede Afholdelsen af
de af begge Thing bevilgede Udgifter. Regjeringen fremhævede,
at Grundloven ingen Forskrift indeholder om, hvorledes der
skal forholdes, naar det sidste Middel til at opnaa
Overenskomst mellem Thingene om Finantslovforslaget, nemlig
Fællesudvalgs Nedsættelse, har vist sig frugtesløst og ingen Finantslov
er kommen istand. Grundloven, sagde Regjeringen, har ikke
tænkt sig den Mulighed, at et saadant Tilfælde nogensinde vilde
indtræde, og den er derfor uden særlige Regler derom. Det
eneste konstitutionelle Middel var da, efter Regjeringens Mening,
at Kongen benyttede den ham i Grl. § 25 givne Myndighed til
ved foreløbig Lov at træffe de fornødne Foranstaltninger. Den,
der vilde benægte Kongens Ret til under saadanne
Omstændigheder at befale, at de til Statens Styrelse fornødne Udgifter
skulde afholdes og de ordinære Statsindtægter opkræves, maatte,
sagde Regjeringen, vedkjende sig den Anskuelse, at Forfatningen
var sprængt ved det blotte Faktum, at der paa Grund af Uenighed
mellem Rigsdagens tvende Afdelinger ingen Finantslov var kommen
tilveje ved Finantslovens Udløb. Den paafølgende Rigsdag
forkastede vel den foreløbige Bevilgningslov, men vedtog en anden
under 8 Nov. 1877 af Kongen stadfæstet Lov, væsentligt af
samme Indhold som den foreløbige Lov af 12 April.
Spørgsmaalet om den foreløbige Lovs Gyldighed kom ikke under Paa-
1 Ministeriets Forestilling til Kongen er trykt i Ministerialtid., B, 1877,
Side ;27—3 31, jfr. Ussings Samling af Love for 1877 Noten til Loven af
12 April s. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
