Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24.2
§ 25- Finantserne. Budgettet og Budgetperioden.
ere foreløbige Finantslove i egentlig Forstand, idet de ikke
indeholde noget Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Budgetter for de særskilte Grene af Statsstyreisen udfærdigedes
i 1877 af vedkommende Minister. I 1885 erhvervedes kongelig
Resolution for alle Udgifter, som ikke vare vedtagne af begge
Thing, forøvrigt fulgtes samme Fremgangsmaade som i 1877.
Hvorvidt Kongen kan give en foreløbig Finantslov, er
omtvistet ikke blot inden Rigsdagen, men ogsaa i den statsretlige
Literatur.1 Nogle mene, at Kongen ved at give en foreløbig
Finantslov vilde overtræde Forbudet i D. G. § 25 mod at
give foreløbige Love, «der stride mod Grundloven». Andre mene,
at dette Forbud kun sigter til Love af et Indhold, der strider mod
Grundloven, og som altsaa ikke kunne gives ved almindelig Lov
eller ved Finantslov, men alene af den grundlovgivende Myndighed.
Under enhver Omstændighed er det et Spørgsmaal, om ikke den
fra § 49 hentede Indvending beviser for meget, thi tagen efter
sine Ord forbyder den at opkræve Skatter eller afholde Udgifter
med Hjemmel af midlertidige Bevilgningslove af det nys
omhandlede Slags, selv om disse gives af Konge og Rigsdag i
Forening. Men saadanne Love have Statsmagterne givet saa
ofte, at deres Gyldighed ikke længer med Nytte kan bestrides.
Anses det foreneligt med Grundloven, at begge Statsmagter
i Forening give midlertidige Bevilgningslove, saa opstaar det
Spørgsmaal, hvorvidt Kongen paa egen Haand kan give
foreløbige Bevilgningslove. Ogsaa herom er der forskjellige Meninger,
idet nogle anse det klart, at Kongen, hvis han ikke har Ret til
at give foreløbige Finantslove, heller ikke kan have Ret til at
give foreløbige Bevilgningslove, - medens andre, uagtet de nægte
Kongens Ret til at give forelobige Finantslove og mene, at en
saadan maatte tilsidesættes af Domstolene, dog ere tilbøjeligst
til at antage, at en af Kongen given foreløbig Bevilgningslov er
formelt gyldig, altsaa bindende for Undersaatterne og Domstolene,
om end Ministrene ved at tilraade og medunderskrive en saadan
Lov lettelig ville paadrage sig Ansvar.3 Folkethingets Stilling
1 Det nægtes af Holck, II, 122 —123, men antages af Matzen, II, 16S,
Matzen, Grundloven og Folkets Selvstyrelse, Kbhvn. 1871, S. 51—63 og samme
Forf. Gjensvar 1874.
2 Matzen, III, 50 — 52. 3 Holck, II, 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
