- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
239

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Statsregleringen i Sverige.

239

til Spørgsmaalet viser sig i den Beslutning af 1 Marts 1881,
hvori det nægtede Ministrene Decharge for Statsregnskabet
1877—1878. Det har derved tydeligt udtalt, at det ansaa den
foreløbige Bevilgningslov af 12 April 1877 grundlovstridig.1 Under
de forhaandenværende Omstændigheder er det ikke vor Agt at
udtale nogen Mening om disse Spørgsmaal.

7. Ogsaa i Sverige er det paalagt Kongen at fremsætte
Forslag til en aarlig Plan for den under hans Styrelse staaende
Del af Finantserne. Herom siger S. R. F. § 58: For enhver
ordentlig Rigsdag lader Kongen fremlægge Meddelelse
om Statsværkets Tilstand i alle dets Stykker med
Hensyn til Indtægter og Udgifter, Fordringer og Gjæld.
Skulde nogen Indtægt tilflyde Riget ved Traktater med
fremmede Magter, skal der paa samme Maade gjøres
Rede for den, samt §59: I Forbindelse med
Redegjørelsen for Statsværkets Tilstand og Behov lader Kongen
fremsætte Forslag for Rigsdagen om, paa hvad Maade
det, som Budgettet maatte kræve udover de ordinære
Indtægter, kan fyldes gjennem Bevillninger. Den Plan,
Rigsdagen herefter vedtager for de Udgifter, som skulle udredes
af de under Kongens Bestyrelse staaende Midler, kaldes i S. R.
F. § 62 Riksstaten eller i §§ 64 og 69 med et kortere Udtryk
Staten.

Ligeledes skal Rigsgjældskontoret ved Rigsdagens Begyndelse
afgive Beretning om Rigsgjældsværkets Tilstand.

Den kgl. Proposition om Statsværket og den nysnævnte
Beretning om Rigsgjældsværket tages under Granskning af
Rigsdagens Statsutskott, som har at foreslaa, hvad der kan bespares
af Udgifter, dernæst hvilke Kreditiver, eier skulle bevilges efter
S. R. F. § 63, og hvad der forøvrigt skal udbetales af
Rigsgjældskontoret, fremdeles hvorledes Statens ordinære Indkomster
skulle beregnes, endvidere, hvor stort Beløb der til Dækkelse af
Statens Udgifter skal tilvejebringes gjennem specielle Bevillninger
eller ved Statslaan, S. R. O. § 39, Mom. 1. Naar Rigsdagen
har fattet de fornødne Beslutninger herom, fremlægger
Stats-utskottet den saakaldte Finantsbetænkning, hvori det sammen-

1 Rigsdagstidende 1881, Tillæg C., Side 126.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free