Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Budgettet i Norge.
241
Rigsdagens særskilte Beslutninger angaaende Statsregleringen
for et kommende Aar kunne altsaa ikke træde i Kraft hver for
sig, men først naar Statsregleringen er helt færdig, eller dog
bragt til det Punkt, at intet andet staar tilbage, end at
Rigsdagen vedtager det samlede Beløb af, hvad der skal tilvejebringes
gjennem Bevillning. Dersom nemlig Rigsdagen nogensinde skilles
ad, før dette Punkt er naaet, vedbliver den tidligere Statsreglering
at gjælde i sin Helhed, S. R. F. § 109. Den siger: «Skulde
«saa uformodet hænde, som at Rigsdagen ved dens Slutning ikke
«havde reguleret Staten eller paataget sig nogen ny Bevillning
«til bestemt Beløb, vedbliver den forrige Statsreglering og
Bevill-«ning indtil næste Rigsdag. Er derimod Bevillningens hele Beløb
«bestemt, men Kamrene derimod ikke enige om sammes
For-«deling, da skulle de i den sidste Bevillningsforordning bestemte
«Poster forholdsmæssig forøges eller formindskes efter det
fast-«satte bevilgede Beløb, der ved den foregaaende Rigsdag blev
«fordelt, og Rigsdagen overdrager da sine Fuldmægtiger i Banken
«og Rigsgjældskontoret paa Grundlag heraf at opgjøre og
ud-«færdige en ny Bevillningsforordning.» Hvis altsaa Rigsdagen
adskiltes efter at have bevilget Udgifterne paa de første 8
Hovedtitler i Budgettet, men uden at være bleven færdig med den
9ende, saa vilde den gjældende Statsreglering vedblive at afgive
Rettesnoren ogsaa for Udgifterne under de første otte
Hovedtitler. Forsaavidt er altsaa Statsregleringen at betragte som en
Helhed. Derimod antages det, at Kongen, forsaavidt Rigsdagens
Beslutninger angaaende Statsregleringen tiltrænge hans Sanktion,
kan nægte denne paa hvilken som helst af disse Beslutninger.1
Og dette behøver ikke at ske, førend Rigsstaten er opgjort.
Kongen har flere Gange nægtet enkelte saadanne Beslutninger
Stadfæstelse, efterat Rigsdagen er sluttet. Og herimod har
Konstitutionsutskottet aldrig gjort nogen Indvending.
8. I Norge er det ikke udtrykkelig paalagt Kongen at
forelægge Storthinget noget Forslag til Statsbudget eller
overhovedet i Grundloven givet nogen særlig Forskrift om Formerne
for dettes Istandbringelse. I Virkeligheden lader nu Kongen
altid et saadant Forslag fremlægge, strax ordentligt Storthing er
1 Rydin, II, Afd. I, 309—310, jvfr. Naumann, IV, 138—139.
Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
