- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
240

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24.2

§ 25- Finantserne. Budgettet og Budgetperioden.

stiller Resultaterne af de tagne Beslutninger, forklarer hvor stort
Beløb Statsværket og Rigsgjældsværket hvert for sig tiltrænger,
og hvormeget deraf dækkes ved de allerede bestemte Indtægter.
Ere disse ikke tilstrækkelige, har Statskontoret at foreslaa,
at det manglende skal tilvejebringes gjennem all man
bevillning. At foreslaa paa hvilken Maade denne saavel som de
specielle Bevillninger skulle udredes, er, som før omtalt,
Bevill-ningsutskottets Sag. Dække de øvrige Indtægter Statskassens
Behov, skulde man altsaa egentlig kunne undgaa allmän
bevillning, men dette er en politisk Umulighed, da Stemmeret til
Andetkammer og Valgbarhed til Rigsdagen er betinget enten af Eje
eller Arrende af fast Gods eller af at betale Bevillning til Staten
af Indtægt eller Arbejde. Undladelse af at benytte denne
Skatteform vilde altsaa berøve en stor Del Borgere deres Stemmeret
og Valgbarhed.

Denne Statsreglering sker i Sverige gjennem en Række
af Rigsdagsbeslutninger, af hvilke hver enkelt, saasnart den er
fattet, meddeles Kongen ved særskilt Skrivelse. Saaledes afgaar
der særskilt Skrivelse om Bevilgningen af de under hver
Hovedtitel af Udgiftsbudgettet anførte Summer. I disse Skrivelser
opstiller Rigsdagen Betingelserne for sine Bevilgninger eller
udtaler sine Ønsker om, at Kongen maa træffe visse administrative
Foranstaltninger, der ligge udenfor Rigsdagens lovgivende Magt.

Tilsidst sammenfatter Rigsdagen alle sine Beslutninger
angaaende Statsværkets Udgifter og Indtægter i den før omtalte
Riksstat, der i Sverige udtrykkelig vedtages af selve
Rigsdagen. Ligeledes beslutter hver Rigsdag et Reglement for
Rigs-gjældskontoret, hvori dettes Indtægter og Udgifter fastsættes.
1 senere Tid optages alle Rigsgjældskontorets Indtægter og
Udgifter summarisk paa Riksstaten, saaledes at denne nu indeholder
en Oversigt over Rigets samtlige Indtægter og Udgifter.1 Endelig
blive baade for Statsværkets og Rigsgjældskontorets Vedkommende
Hovedposterne saavel af Indtægter som Udgifter indtagne i
Rigs-dagsbeslutet. I dette erklærer Rigsdagen tillige, at dens forud til
Kongen udfærdigede Skrivelser angaaende Statsværket skulle have
samme Gyldighed, som om de vare indtagne i Rigsdagsbeslutet.2

1 Rydin, II, B. i. Side 221.

2 Naumann, IV, 85—86; Rydin, II, B. 1, Side 259—260.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free