- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
247

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skattepnalæg i Danmark.

247

f) Brænde vi nsafgift efter Lov 7 Fbr. 1851, 28 Maj 1853
og 5 August 1864.

g) Afgift af Roesukkertilvirkningen efter Lov 3 Maj
1873, 24 Maj 1877 og 20 Januar 1882.

Uagtet disse Skatter ere bestemte og, med Undtagelse af
Indkomstskatter, paalagte ved staaende Love, maa de ifølge
D. G. § 49 ikke opkræves, før Finantsloven for Aaret er vedtagen.
At Finantsaaret begynder, uden at nogen Finantslov er
istand-bragt, er kun til Hinder for, at Skatterne opkræves, og virker
altsaa kun suspensivt paa Regjeringens Ret til at opkræve og
Undersaatternes Pligt til at betale Skatterne, men bevirker ikke,
at Skattelovene bortfalde eller ophæves. Udkommer nogen
Finantslov senere hen i Finantsaarets Løb, anses Regeringen berettiget
til at opkræve ikke blot de fremtidigt forfaldende Skatter, men
ogsaa dem, som allerede vilde være forfaldne, om Finantsloven
havde været istandbragt i rette Tid.1

Denne Sætning vilde blive meget haard i Anvendelse paa
indirekte Skatter, saafremt nogen længere Del af Finantsaaret
forløb, inden der udkom enten en Finantslov eller midlertidig
Bevilgningslov, men dette vil vanskelig blive Tilfældet.

D. G. § 49 forbyder blot at opkræve, ikke at modtage
Skatterne, før Finantsloven er vedtagen. Det læres derfor, at
Regjeringen er berettiget til at modtage de ved Lov paalagte
Skatter, naar den skattepligtige frivilligt tilbyder at betale dem.2
Denne Lære er vanskelig at bestride, naar det først antages, at
Skattepligten bestaaer, uagtet ingen Finantslov er udkommen.

Det læres i Danmark, at Statsmagterne egentlig ere
forpligtede til at optage i Finansloven alle de Indtægter, som ifølge
de staaende Skattelove skulle tilfalde Statskassen, og at
Finansloven altsaa burde hjemle Administrationen Ret til at opkræve
alle disse Skatter i den Skikkelse og med det Beløb, som
ved Skattelovene bestemt.3 Saadan forbindende Virkning have
da ogsaa de før Grundloven givne Skattelove, indtil de blive
forandrede eller ophævede.

Den Grundsætning, at Statsmagterne under Istandbringelsen
af Finantsloven ere pligtige til at rette sig efter de bestaaende

1 Holck, II, 128—129; Matzen, III, 76.

2 Matzen, III, 693. Den modsatte Mening antages af Holck, II, 128.

3 Holck, II, 153; Matzen, II, 75 — 78.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free