Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
§ 26. Finantserne; Statens Indtægter. 248
Skattelove, kan vistnok ikke fastholdes helt ud eller opretholdes
mod Statsmagternes Fællesvillie, men har dog baade sin
Berettigelse og sin store Betydning.
Strengt taget maatte Grundsætningen ligesaavel som Ordene
i D. G. § 49 lede til, at Regjeringen, naar en Finantslov er
udkommen, skulde være berettiget til at opkræve alle de ifølge
D. G.
§ 47 grundlovmæssig paalagte Skatter, uden Hensyn
til hvorvidt de i Finantsloven ere opførte til Indtægt for
Statskassen eller ikke. Men dette er en Lære, som neppe
nogen tør forsvare. Det antages nu af alle, at dersom
Rigsdagen har undladt at optage en vis Skat i Finantsloven,
og denne er bleven sanktioneret af Kongen, saa maa han
ikke lade saadan Skat opkræve. Denne Mening er udentvivl
rigtig. Efter sin Tilblivelseshistorie maa Grundloven antages at
have villet, at Statsmagterne, naar Statskassen i det kommende
Aar ikke tiltrænger en eller anden Skat, skulle have Adgang til
at suspendere Skattepaalægget for clette enkelte Aar. Af denne
Opfatning følger, at selve Forpligtelsen til at erlægge den
udeladte Skat bør anses bortfaldt for Finantsaaret. Udkom der i
Aarets Løb en Tillægsfinantslov som satte Skattepaalægget i
Kraft, saa burde den altsaa ikke gives tilbagevirkende Kraft
paa allerede stedfundne Handlinger.
Dernæst maa erindres, at enhver i Finantsloven indtagen
Bestemmelse, der ophæver eller forandrer en ældre Skattelov,
bliver gyldig, saalænge Finantsaaret varer, se ovenfor, S. 233 — 4.
Theoretisk taget har altsaa Finantsloven et stort Herredømme
over Beskatningen. Praktisk taget staar Tingen anderledes. Forsøg
paa at tilvejebringe Enighed mellem Statsmagterne om at
suspendere en Skat for et enkelt Aar kan ligesaa godt og bedre gjøres
gjennem Forslag til almindelig Lov, og det er blot gjennem en
saadan, Statsmagterne kunne forandre Beskatningen med varigere
Virkning, f. Ex. forhøje eller nedsætte en Toldsats, eller paalægge
en ny Skat, f. Ex. en Maltskat. Dette giver Beskatningen en
stor Fasthed.
Grundloven omtaler ikke udtrykkelig, hvorvidt Kongen er
forpligtet til at opkræve de ved Lov paalagte og i Finantsloven
optagne Skatter. Hans Forpligtelse dertil maa altsaa bero paa
vedkommende Skattelovs Bestemmelser, og Forudsætningen er
utvivlsomt, at de paalagte Skatter skulle opkræves, medmindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
