- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
255

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De øvrige Statsindtægter i Norge.

255

fremmed Magt eller ved Kontrakt med private Personer eller
Selskaber, samt at Myndigheden til at slutte saadanne Kontrakter
kan hjemles Kongen ved staaende Lov. Tillader Kongen
saaledes et Selskab at anlægge en Jernbane, saa kan han tilstaa
Selskabet visse Skattefritagelser for et Tidsrum af indtil 100 Aar,
se Lov 12 Aug. 1848, § i. Ligeledes kunne Skattefritagelser
og Skattenedsættelser ved gjensidige Love tilstaaes Sverige og
svenske Undersaatter, se f. Ex. Lov 11 April 1874.

Den norske Grundlov forbyder ikke udtrykkeligt Storthinget
at paalægge Skatter for kortere Tid end Budgetaaret.1 Ej heller
træffer den nogen Bestemmelse om, hvorledes Regjeringen skulde
forholde sig, saafremt Storthinget lod Budgetaaret udløbe uden
at fornye Skattepaalæggene.

0. Skal der tillægges Staten Eneret til noget Slags
herreløst Gods eller til at drive et vist Slags Næring, altsaa skabes
et Regale, maa det ske ved Lov, som kan gives uden
Tidsind-skrænkning, se for Myntregalets Vedkommende N. G. § 108,
jvfr. Lov om Pengevæsenet af 17 April 1875, § 9, Lov om
Postvæsenet af 3 Maj 1871, § 46 og 47.

Den Godtgjørelse, der skal erlægges af dem, som benytte
Statens Indretninger, hvad enten disse ere Regalier eller Bedrifter,
der staar aabne for den frie Konkurrence, kan fastsættes ved Lov,
hvilket er Tilfældet med Slagskatten, se Lov om Pengevæsenet
af 17 April 1875, § 9, og med Postportoen, Lov af 3 Maj 1871.
Er dette ikke sket, kan Godtgjørelsen fastsættes ved almindelige
Storthings-Beslutninger, hvilket f. Ex. gjælder om Elevernes
Afgifter til mange Slags Statsskoler. Men forsaavidt heller ikke
dette er sket, kunne de fastsættes af Kongen, hvilket er Tilfældet
f. I£x. med Taxterne for Benyttelsen af Statens Jernbaner og
Telegrafer.

At nogen skal være pligtig til at benytte Statens
Tjenestemænd til Udførelse af visse Forretninger, kan kun bestemmes
ved Lov. At han derfor skal betale Godtgjørelse af bestemt
Størrelse til Staten, kan selvfølgelig paalægges ham ved
Skattebeslutning, men antages ogsaa at kunne fastsættes gjennem
staaende Lovforskrift.

1 Aschehoug, II, 136.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free