Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
§ 26. Finantserne; Statens Indtægter.
oftest dog af mindre Betydning. Næsten hvert eneste Storthing
tager Toldtarifen under Revision og udfærdiger en hel ny
Toldtarif. De fleste af dennes Satser ere vistnok uforandret optagne
fra den forrige, men intet Storthing har nogensinde gjentaget
hele Toldtarifen ganske uforandret. Hertil bidrager det, at
Storthinget altid nedsætter en særskilt Komité for Toldsagerne.
Fremgangsmaaden maa dog erkjendes at have havt den Fordel,
at den har lettet en sukcessiv Overgang til Frihandelssystemet.
Den Tanke, at den beskattende Myndighed skal være
uafhængig af Lovgivningen, lader sig selvfølgelig ikke gjennemføre
fuldstændigt. For de fleste Skatters Vedkommende gjælder det,
at de ikke med Nytte kunne paalægges, med mindre de ledsages
af eller støttes til en hel Række af Bestemmelser, der, som nys
forklaret, alene kunne gives ved Lov, fordi de gribe ind i
Borgernes Handlefrihed. Saaledes kan Maltning efter Loven at
12 Okt. 1857 alene beskattes, naar Maltet eller det deraf bryggede
01 skal sælges. Storthinget kan altsaa ikke beskatte Maltning
til Husbrug, medmindre Loven blev forandret. Naar et nyt Slags
Skat skal paalægges, plejer man at begynde med Forsøg paa at
faa istandbragt den fornødne Skattelov, og først naar dette er
naaet, paalægges Skatten.1 Herved faar Odelsthingets Flertal
det i sin Magt at hindre Indførelsen af nye Skatteformer, som
Storthingets Flertal muligvis foretrækker.
Kongen er efter Grl. § 18 i Almindelighed forpligtet til
at opkræve de paalagte Skatter, dog kan han, som før sagt,
nedsætte Toldafgiften ved provisorisk Anordning. Paa anden
Maade kan han ikke tilstaa Skattefritagelser, medmindre han har
særlig Hjemmel dertil. Denne maa i Regelen haves i
Skattebeslutningerne og kunne saaledes kun undtagelsesvis meddeles
ved staaende Love. Thi de Bestemmelser, ifølge hvilke et vist
Slags Skat i særegne Tilfælde skal bortfalde eller nedsættes,
danne Undtagelse fra Skattepaalæggets Regler om Afgiftspligten
og kunne derfor i Almindelighed ikke fastsættes for længere Tid
end Budgetaaret. Dog er det en i Praxis fuldt anerkjendt
Sætning, at saadanne Fritagelser eller Nedsættelser ved fælles
Beslutning af begge Statsmagter kunne fastsættes for længere Tid,
naar det sker ved Overenskomst, saasom ved Traktat med en
1 Aschehoug, III, 591 -592.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
