Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevillningsforordningernes Varighed.
2ÖI
bevillningsstadga, men er nu bestemt ved tvende
Forordninger, af hvilke den ene, der angaar Bevillning af fast Ejendom
og Indkomst af Kapital og Arbejde, udkom første Gang under
14 Sept. 1883 ; den anden Forordning paalægger Bevillning
af særskilte Skattefundamenter, nemlig: a) Tillægsbevillning for
Frelseejendom (undtagen Sædegaarde) for Befrielse fra
Militærpræstationer, b) Tillægsbevillning for en Del Lodsgaarde, som
ere fri for Rotering, c) Bevillning for Rettighed til at tage
Skov-virke i Statens Almenninger, d) Bevillning af Bankbolag med
Seddeludstedelsesret, e) Bevillning af udenlandske Handelsrejsende
og f) af Udlændinger, som give Koncerter og dramatiske eller
andre Forestillinger. Den nugjældende Forordning om disse
Skatter er af 16 Maj 1884.
De fleste og vigtigste af de i disse Forordninger indeholdte
Bestemmelser kunne gives af Rigsdagen uden kongelig Sanktion.
Dette gjælder om Bestemmelserne angaaende
Skattefundamenterne, Skatternes Størrelse og Beregningsmaade, hvorledes
Ligningskommissionerne skulle vælges, og paa hvilket Sted enhver
skal lignes. Men andre Bestemmelser, navnlig om hvad Statens
Tjenestemænd skulle gjøre til Iværksættelse af Rigsdagens
Beslutninger, kunne ikke komme i Stand uden Kongens
Medvirkning. Dette fremgaar af Indledningen til Fr. af 14 Sept. 1883 om
Bevillning af fast Ejendom og Indtægt og erkjendes af
Rigsdagen selv.
13. De i S. R. F. § 60 omhandlede Bevillninger skulle
ifølge § 61 udredes til Slutningen af det Aar, under hvis Løb
den nye Bevillning fastsættes af Rigsdagen. Men S. R. F. § 61
siger ikke som N. G. § 75 a, at de Afgifter, den omhandler,
ved dette Tidspunkt bortfalde, medmindre de udtrykkelig fornyes.
Det er vel en grundlovmæssig Nødvendighed, at Rigsdagen hvert
Aar tager under Provelse, hvorvidt de tiltrænges, og hvis
Rigsdagen ikke udtrykkelig gjentager en Bevillning, saa er denne
dermed bortfalden. Men hvis Rigsdagen gjentager en ældre
Bevillning uforandret eller med Forandringer, som ere forenelige
med den om Bevillningen udfærdigede ældre Anordning, saa
vedbliver denne at være i Kraft. Selv om en Bevillning helt
ud ophæves, er det dog ikke dermed givet, at alle angaaende
vedkommende Administrationsgrene i Bevillningsanordningen givne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
