Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ophævelse af en ordinær Statsindtægt, Rigsdagsbeslutn. derom. 263
med dette Kompetencespørgsmaal. Som almindelig Regel
opstilles det, at Rigsdagens Beslutning om selve Paalægget er gyldig
uden kongelig Sanktion, men saavel de Indskrænkninger i den
private Handlefrihed, der paakaldes for at sikre Erlæggelsen af
den bevilgede Afgift, som Straffebestemmelserne for private
Personers Overtrædelse af Bevillningsanordningernes Forskrifter
maa gives af Konge og Rigsdag i Forening, og at de
administrative Forskrifter for Statens Tjenestemænd alene kunne gives
af Kongen.1
15 Naar den svenske Forfatning har skjelnet mellem
ordinære og extraordinære Statsindtægter, er det klart, at den
har villet have de første bestemte ved Forskrifter, som skulle
gjælde længere end Statsregleringsperioden og altsaa ikke
bortfalde med denne. Vil Rigsdagen have nogen saadan Indtægt
forandret eller hævet, maa den fatte udtrykkelig Beslutning
derom.
Iler fremkommer da det ovenfor Side 146—147 omtalte
Spørgsmaal, hvorledes en saadan Rigsdagsbeslutning kan
istandbringes, om det er nødvendigt, at den bifaldes i ethvert af
Kamrene, eller om den kan drives igjennem ved Fællesvotering.
For den sidste Mening har man søgt Hjemmel i S. R. F. § 69,
der paabyder Fællesvotering, naar Kamrene ere blevne staaende
ved afvigende Beslutninger om «Statens regierande». Under
dette Udtryk vil man have henført Fastsættelsen ikke blot af
Statens Udgifter, men ogsaa af dens Indtægter. Det stærkeste,
der kan siges for denne Fortolkning, er, at man under den
ældre Rigsdagsordning, naar Spørgsmaalet var om, hvorvidt en
Sag skulde afgjøres i forstærket Statsutskott (se foran Side 8),
ved mange Lejligheder forstod Grundloven paa denne Maade.
Men dels var Praxis i saa Henseende dog vaklende, dels var
den støttet paa særegne ved den nye Rigsdagsordning
bortfaldne Grunde, og under enhver Omstændighed er det klart, at
Udtrykket Statens regierande» efter Regjeringsformens
Sprogbrug ikke omfatter alle Beslutninger vedkommende Statens
Indtægter. S. R. F. § 69 har nemlig fundet det nødvendigt at
paabyde Fællesvotering ikke blot ved «Statens regierande», men
1 Rydin, II, Afd. i, Side 134—142, jvfr. Naumann, IV, 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
