Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 28. Statens Udgifter.
275
G. Ileri ligger tillige Besvarelsen af det Spørgsmaal,
hvorvidt Kongen har Ret til paa egen Haand at sælge de Staten
tilhørende Ejendomme og andre Formuesgjenstande.
Hvad angaar faste Ejendomme, erkjendes det i Norge, at
Storthingets Samtykke er nødvendigt, medmindre Ejendommen
er tagen for Gjæld. I Danmark anser man Rigsdagens Samtykke
ufornødent til Afhændelse af Ejendomme, som ikke ere Domæner,
D. G. § 47, jvfr. Indenrigs. Min. Skr. 30 April 1852, eller
over hvilke ikke Regjeringens Salgsret ved Lov er indskrænket.1
Ligeledes maa det antages, at Rigsdagens Samtykke er
nødvendigt til Afhændelse af Ejendomme, der ere anskaffede for
Midler bevilgede af Rigsdagen.
At en Afhændelse, der kom i Strid med en bestemt Lov,
vilde være ugyldige i Forhold til Modtageren, og at den
afhændede Ejendom altsaa kunde søges tilbage fra ham og hans
Eftermænd, vil vel næppe blive anset tvivlsomt i Danmark og Norge.
Hvad angaar de Staten tilhørende Løsøregjenstande er det
klart, at Regjeringen i Almindelighed maa have Ret og endog
være forpligtet til at sælge dem, naar de ikke længere kunne
benyttes efter deres Bestemmelse, og at Regjeringens Salg af
saadanne Gjenstande aldrig kunne omstyrtes.
§ 28.
Statens Udgifter.
1. I ethvert Statssamfund maa der nødvendigvis træffes en
Mængde Foranstaltninger, som paaføre det Udgifter for længere
Tid end Budgetperioden. Indretninger som f. Ex. Retspleje,
Fængsler, Hær og Flaade kunne ikke organiseres blot for et
Aar ad Gangen, men maa ordnes ved Forskrifter, der gjælde
til de igjen blive ophævede. Forsaavidt Iværksættelsen af
saadanne staaende Forskrifter kræve Udgifter, som ikke ved Lov
ere paalagte Kommuner eller særlige Fonds, maa Udredelsen af
de dertil fornødne Midler paahvile Statskassen, og forsaavidt ikke
Grundloven medfører noget andet, maa clet være Statsmagternes
Pligt under Udøvelsen af deres finantsielle Myndighed at
tilvejebringe og anvise de saaledes paakrævede Midler.
1 Matzen, III, 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
