Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2/6
§ 28. Statens Udgifter.
Som allerede ovenfor Side 185 bemærket, er det
regel-mæssigen alene Lovgivningen, som kan træffe Bestemmelser, der
binde Statsmagterne under Udøvelsen af deres finantsielle
Myndighed.
Undtagelsesvis kan imidlertid den retlige Forpligtelsesgrund,
der medfører saadant Baand for Statsmagterne, være en anden,
navnlig da den, at Nationalrepræsentationen har givet sit
Samtykke til en Overenskomst, hvorved Kongen har paalagt
Statskassen Udtællinger for et længere Tidsrum. Ligeledes kan saadan
Forpligtelse være paadraget ved skadegjørende Handlinger eller
endog ved rent hændelige Begivenheder, f. Ex. Tilintetgjørelse
af Breve, som ere under Postvæsenets Varetægt. Statens
Erstatningspligt vil her som oftest hvile paa Lov, enten den
almindelige Privatlovgivning, som kan komme til Anvendelse ogsaa mod
Staten, f. Ex. ved Driften af dens Værksteder, eller den
administrative Lovgivning f. Ex. angaaende Postvæsenet. Men
Statens Forpligtelser til at udrede Erstatning kan ogsaa have en
anden, af den almindelige Lovgivning uafhængig Grund. Herom
nærmere senere hen.
Naar Statsmagterne skulle fastsætte Budgettet for det
kommende Aar, ville de altsaa finde, at en stor Del af Statens
Udgifter allerede paa Forhaand ere bestemte. Dette er
imidlertid langt fra Tilfældet med dem alle. En Mængde, tildels
meget betydelige i Budgettet opførte Udgifter bevilges, ikke
fordi de ere en retlig Følge af ældre Bestemmelser eller
Forpligtelser, men fordi de af andre Grunde anses nødvendige eller
tjenlige til Fremme af Samfundets Interesser.
2. Efter N. G. § 75 a tilkommer det Storthinget at
bevilge de til Statens Udgifter fornødne Pengesummer.
Denne Myndighed er tillagt det ved Siden af den lovgivende,
og Storthinget har derfor ved en enkelt Lejlighed (i 1824)
været inde paa den Forestilling, at der ikke ved Lov kan
paa-lægges Statskassen varig Forpligtelse til at udrede visse Udgifter.
Herved vilde man imidlertid lægge en ganske fremmed Tanke
ind i Grundloven, som ikke bærer mindste Spor af at have
villet stille hvert enkelt ordentligt Storthing ligesaa frit under
Udøvelsen af dets bevilgende som under Udøvelsen af dets
beskattende Myndighed. Det kan ikke betvivles, at Storthinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
