Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
§ 28. Statens Udgifter.
8. D. G. § 49 antages at medføre, at Bevilgningernes
Gyldighed egentlig bortfalder ved Finantsaarets Udløb, saaledes
at Regjeringen tiltrænger Bevilgning i den nye Finantslov for at
kunne anvende, hvad der af tidligere Bevilgninger endnu henstaar
uanvendt. I Praxis tages dette dog ikke strengt. Det tillades,
at de enkelte Ministerier i alt Fald i 3 Maaneder efter
Finantsaarets Udløb lade udbetale de ved dets Finantslov bevilgede
Summer, dog kun forsaavidt angaar Foranstaltninger, der ere
begyndte, men ikke afsluttede inden Finantsaarets Udløb, f. Ex.
naar Talen er om Leveringer, der vel er bestilte, men ikke
effektuerede inden Finantsaarets Udløb.1
0. Den vigtigste Bestemmelse om det svenske Statsværks
Udgifter findes i S. R. F. § 62, som siger: Efterat
Stats-værkets Behov ere prøvede af Rigsdagen, beror det paa
Rigsdagen at paatage sig en dertil svarende bevillning
samt tillige at fastsætte, hvorledes særskilte Summer
deraf skulle anvendes til særskilte Øjemed, og at opføre
disse Summer i Riksstaten under bestemte Hovedtitler.
Hertil slutter sig den ovenfor anførte S. R. F. § 64, som
foreskriver, at Rigets ordinære Statsmidler og Indkomster samt de
af Rigsdagen til Statsværket henlagte Bevillninger skulle være til
Kongens Disposition for at anvendes til de af Rigsdagen
prøvede Behov og efter den oprettede Riksstat.
Fremdeles S. R. F. § 65, som siger: Disse Midler maa ikke
anvendes anderledes end fastsat, idet Statsraadets
Medlemmer skulle være ansvarlige, om de lade Afvigelse
derfra finde Sted uden til Protokollen at gjøre
Forestilling derimod og anføre, hvad Rigsdagen i dette
Stykke har forordnet.
Det svenske Udtryk for, hvad der i det danske-norske Sprog
kaldes Bevilgning, er anslag.
Rigsdagens bevilgende Myndighed er ikke, som man efter
S. R. F. §§ 59 og 62 nærmest skulde tro, indskrænket til de
Udgifter, som ikke kunne dækkes uden ved Hjælp af
extraordi-nære Paalæg eller Bevillninger, men omfatter alle Rigets Udgifter.
Dette fremgaar ubestrideligt af §§ 64 og 65.
1 Matzen, 111, 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
