Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevilgningernes Varighed i Danmark.
283
Tilkjendegivelse af, at den bevilgede Sum er første Bidrag» til
en Udgift, hvis samlede Beløb tillige fastsættes.
(». Er Finantsloven endelig vedtagen af Rigsdagen, og denne
senere istandbringer andre Love, som foranledige Udgifter af Stats
kassen, give disse Love ikke uden videre Regjeringen tilstrækkelig
formel Hjemmel til at afholde Udgifterne, hvorimod saadan Hjemmel
maa tilvejebringes ved en særskilt Tillægsbevilgningslov. For at
undgaa Nødvendigheden heraf er man, jvfr. Lov 19 Febr. 1861
§ 16 og Lov 23 Jan. 1862 § 16 efter længere Stridigheder
mellem Thingene bleven enig om i Finantsloven at indtage den
saakaldte Bevilgningsparagraf, hvori det bestemmes, at saafremt
visse Rigsdagen foreliggende Lovforslag blive til Love, skulle de
deraf flydende Indtægter og Udgifter beregnes under bestemte
Konti med specificerede Summer.1 Saalænge Finantsloven ingen
saadan Paragraf havde, krævede Folkethinget, at alle disse
Lovforslag først skulde forelægges dette Thing, et Krav, hvis
Indrømmelse vilde give dette Thing en forøget Indflydelse paa alle
Love, som medføre Udgifter for Statskassen.
7. Den danske Finantslov siger i Almindelighed om de
opførte Udgifter, at de bevilges. Udtrykket forstaas i
Danmark saaledes, at det kun indeholder en Bemyndigelse, intet
Paalæg. De bevilgede Udgifter bør vel i Reglen afholdes
ogsaa i saadanne Tilfælde, hvor Udgifter ikke kræves af Lov
eller Kontrakt, men Undladelsen kan blive en Pligt, hvis de senere
vise sig skadelige eller unyttige, og Beslutningen om Udgifters
Ikke-Afholdelse maa da tages af Regjeringen paa dens Ansvar.2
Det læres endog, at Finantsloven ikke kan give Regjeringen
noget Paalæg,hvilket unægteligt stemmer bedst med Ordene i
D. G. § 49, som synes at forudsætte, at Finantsloven kun har
at hjemle Regjeringen Ret til at afholde Udgiften. Efter den
herskende Lære, at man i Finantsloven med bindende Virkning
for Regjeringen kan indtage Bestemmelser af hvilketsomhelst
Indhold, maa dog et i en sanktioneret Finantslov indtaget
udtrykkeligt Paalæg altid blive retsgyldigt.
1 Holck, TI, 120 og 159; Matzen, III, 85.
a Holck, II. 132. Den modsatte Mening har været hørt i Rigsdagen.
3 Matzen, III, 61. Herfra vil han dog gjøre Undtagelse for det Tilfælde,
at der handles om Fortsættelsen af Foretagender, som ej taale Udsættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
