Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
§ 28. Statens Udgifter.
10. I de svenske Grundlove findes der ingen Bestemmelse,
som udtrykkelig sætter nogen Tidsgrændse for Gyldigheden af de
Beslutninger, hvorved Rigsdagen bevilger Statsværkets Udgifter.
Rigsdagen erkjender heller ikke selv nogen saadan Grændse. —
Det er ikke ganske usædvanligt, at den bevilger en vis Sum til
Udredelse gjennem et længere Tidsrum, og det uden at den strax
tilvejebringer det hele Beløb, og saadant sker ikke blot, naar
Udbetalingen skal foregaa gjennem Rigsgjældskontoret, men ogsaa
naar den skal foregaa gjennem Statskontoret. Rigsdagen anser
sig berettiget f. Ex. til at bevilge i Mill. Kroner til Opførelse
af et Nationalmusæum at udredes med 100,000 Kroner om Aaret
i 10 Aar. Grundlovmæssigheden heraf er vistnok bleven bestridt,
men i Sverige synes man dog i det hele taget temmelig enig
om, at en saadan Beslutning indeholder tilstrækkelig Bemyndigelse
for Regjeringen til at slutte Overenskomst med privat Person
om, at han skal overtage Arbejdets Udførelse for den bevilgede
Sum i de bestemte Terminer.1
Saameget mere antages det i Sverige, at de Kongen
bevilgede Summer forblive til hans Raadighed ogsaa efter Udløbet
af den Statsregleringsperiode, for hvilken de ere bevilgede. —
De blive altsaa ikke som i Danmark og nu Norge ved dette
Tidspunkt unddragne Kongens Raadighed.2
11. Fra gammel Tid har man i Sverige skjelnet mellem
ordinære og extraordinær Udgifter. Under hine indbefattede
man i alt Fald i Tiden nærmest før 1809 ikke blot Gager, men
ogsaa andre Udgifter, sotn paakrævedes hvert Aar, om end med
forskjelligt Beløb. Extraordinær kaldte man derimod saadanne
Udgifter, som vare underkastede Omvexling», hvorved man nok
mente saadanne, som ikke hvert Aar vare nødvendige.
Forskjellen mellem disse to Hovedklasser af Udgifter synes forresten
ikke altid at have været opfattet paa samme Maade.
Regjerings-formen af 1809 har ikke knyttet Bestemmelser til denne Forskjel
eller engang nævnt den.3
1 Naumann, IV, 65—66. Rydin, II, Afd. 1, Side 268.
2 Rydin, II, Afd. i, Side 303—309.
3 Naumann IV, 58 — 59. Rydin II, Afd. 1, Side 222.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
