Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den svenske Rigsdags Forpligtelse til at bevilge.
287
I Virkeligheden er Rigsdagen dog vedbleven at dele
Udgifterne paa denne Maade. Ved Fastsættelsen af Statens Udgifter
gaar Rigsdagen nu saaledes tilværks, at den under vedkommende
Hovedtitel opfører dels visse Beløb til ordinære Udgifter, dels for
saavidt fornødent visse andre Beløb til extraordinære. Saaledes
fandtes der paa Rigsstaten for 1883 under fjerde Hovedtitel for
Landsforsvaret opført 1,091,960 Kr. som ordinær Udgift til
Artilleriet og som extraordinær Udgift til Artillerimateriel 750,000 Kr.
Disse maatte altsaa alene anvendes til Materiellet. Alle øvrige
Udgifter ved Artilleriet maa tages af det til ordinære Udgifter
bevilgede Beløb. Hine Udgifter siges at være opførte paa
ordinær, disse paa extraordinær Ståt.
12. Heller ikke i Sverige er der egentlig nogen
Menings-forskjel om, at der kan stiftes Forpligtelser for Staten til at
udrede visse Udgifter. Det erkjendes, at saadanne kunne blive en
Følge af Statslaan, Traktater med fremmede Magter og
overhovedet af enhver gjennem Statsmagterne gyldigen istandbragt
Overenskomst. Man synes derfor i Almindelighed at være gaaet
ud fra, at Statens Tjenestemænd have Retskrav paa den Løn,
der ved deres Ansættelse er tilsagt dem; eller Erstatning derfor.
Heraf følger da ligefrem, at Rigsdagen er forpligtet til at sørge
for at tilvejebringe og i Rigsstaten at opføre Midler til deres
Dækkelse.
Derimod er det omtvistet, baade i hvilke Tilfælde en saadan
Forpligtelse paahviler Rigsdagen, og hvilken Følge det har, at
den tilsidesættes.
Efter nogles Mening har den svenske Rigsdag formel Adgang
til at undlade i Rigsstaten at optage hvilkensomhelst Udgift, den
ikke længere vil have udredet af Statsværket, eller at nedsætte
Udgiften til det Beløb, den finder passende. Thi S. R. F. § 39
paalægger uden nogensomhelst Indskrænkning Statsutskottet at
foreslaa de fornødne Inddragninger og Besparelser, og S. R. F.
§ 62 siger ligeledes uden Indskrænkning, at Rigsdagen skal prøve
Statsværkets Behov og anslaa særskilte Summer til særskilte
Øjemed. Endnu stærkere Støtte paastaas denne Mening at have
i S. R. F. § 64, som blot bemyndiger Kongen til at anvende
Statens Midler til de af Rigsdagen prøvede Behov og efter den
oprettede Rigsstat, samt i § 65, som siger, at ingen af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
