Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den svenske Rigsdags Forpligtelse til at bevilge.
291
Magtfuldkommenhed at inddrage nogen paa ordinær Ståt staaende
Gage for et Embede, der er paabudt ved Grundlov eller Lov af
det i S. R. F. § 87 omhandlede Slags.
Omtvisteligt bliver Spørgsmaalet kun med Hensyn til
Udgifterne ved de Statsindretninger og offentlige Foranstaltninger,
Kongen anordner i Kraft af den ham ved S. R. F. § 89 tillagte
økonomiske Lovgivningsmyndighed.
Det er da klart, at Kongen ved Udøvelsen af denne
Lovgivningsmyndighed ikke kan binde Rigsdagen i Udøvelsen af dens
bevilgende Myndighed. Kræver den af Kongen ensidigt
paa-budne Foranstaltning Udgifter, til hvilke Foranstaltningen ikke
selv tilvejebringer Midlerne, er Rigsdagen ikke forpligtet til at
bevilge disse.
Paa den anden Side tør det dog være en uberettiget
Paastand, at den svenske Forfatning skulde lukke enhver Adgang
til at faa Udgifterne ved dette Slags Indretninger bestemte paa
en ligesaa fast og for følgende Rigsdag ligesaa bindende Maade
som Udgifterne til de Indretninger, der ere ordnede ved almindelig
civil eller kriminal Lov. Har Kongen i Medhold af S. R. F.
§ 89 sidste Led overladt Rigsdagen i Fællesskab med ham at
stifte Lov om en under Paragrafen horende Gjenstand, saa maa
vistnok saadan Lov blive ligesaa bindende for følgende Rigsdage
under Udøvelsen af deres bevilgende Myndighed som Love, der
ifølge § 87 alene kunne gives af Konge og Rigsdag i Forening.
Men hin Fremgangsmaade er som før oplyst lidet brugt, og
under de friere Former, Samarbejdet mellem Konge og Rigsdag
har antaget ved Behandlingen af de i S. R. F. § 89 omhandlede
Gjenstande, er der liden Føje til at lægge afgjørende Vægt paa
andet, end hvorvidt begge Statsmagter i Virkeligheden have havt
til Hensigt ved fælles Virksomhed at skabe en varig
Samfundsindretning. Mellem dem, som ere enige om, at en Rigsdag i
Tilslutning til Kongens Forslag om et saadant Formaal kan binde
følgende Rigsdage i Udøvelsen af deres bevilgende Myndighed,
er der imidlertid en ikke uvæsentlig Menings for skjel. Nogle
antage, at ingen Rigsdag uden Kongens Samtykke kan udslette
eller nedsætte en Bevilgning, som af den foregaaende Rigsdag er
opført paa ordinær Ståt, altsaa som staaende Udgift.1 Som
1 Naumann IV. 67— 76.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
