Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalkulatoriske Bevilgninger.
295
pligteisen. At det bevilgede Beløb er utilstrækkeligt, maa da
formodes at hidrøre fra Mangler i de Rigsdagen forelagte
Oplysninger. Men Rigsdagens Forhandlinger kunne vise det modsatte,
og at Rigsdagen altsaa ikke har villet bevilge det fulde Beløb.
I saa Fald gjælder, hvad ovenfor Side 281—282 er anført om
det Tilfælde, at der intet er opført til en lovbestemt Udgift.
Hvad angaar Udgifter, som ikke ere bestemte ved Lov,
Overenskomst eller paa anden for Nationalrepræsentationen
forbindende Maade, har denne vistnok Ret til at bestemme dem
med et vist Beløb, som ikke maa overskrides. Men
Nationalrepræsentationen gjør ikke altid Brug af denne Ret. Den kan
bevilge, hvad der til en vis Foranstaltning eller en vis Klasse
Foranstaltninger maatte findes fornødent, mere eller mindre. Den
hertil i Budget opførte Sum kaldes da i Norge en Overslagssum,
i Danmark en kalkulatorisk Bevilgning.1 For at forebygge Tvivl
om, hvorvidt dette er Meningen, var det ønskeligt, at
Nationalrepræsentationen i sine Beslutninger betegnede Overslagssummer
med andre Udtryk end faste begrænsede Bevilgninger, men dette
sker i Almindelighed ikke i Norge. I Danmark opføres derimod
mange Beløb som kalkulatoriske, men dette er ikke Tilfældet med
alle, som ere at henføre til denne Klasse. Storthinget er
overhovedet meget utilbøjeligt til at erkjende, at de Beløb, det
bevilger til ulovbestemte Udgifter, ere at betragte som blotte
Overslagssummer. Ej heller er Grændsen mellem lovbestemte
og ulovbestemte Udgifter klar. I Norge er der saaledes Tvist
om, hvorvidt Storthingets Bevilgninger til Regjeringens
Kontorudgifter (Gager undtagne) ere andet end Overslagssummer, der
maa kunne overskrides, forsaavidt Regjeringen skal kunne faa
udført det den ved Grundloven, Lovgivningen eller Storthingets
Beslutninger paalagte Arbejde.2
Er der til en vis Foranstaltning bevilget Penge, men Beløbet
viser sig utilstrækkeligt, saa er der efter den danske Grundlov
større Føje end efter den norske til at betragte det i
Finants-loven opførte Beløb blot som kalkulatorisk. Thi da Finantsloven
ifølge D. G. § 78 skal indeholde et Overslag over Statens
Indtægter og Udgifter, kan det med god Føje siges, at Finantsloven
’ Aschehoug II, 183; Holck II, 134—136; Matzen III, 65 — 66.
2 Aschehoug, III, 596.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
