Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
§ 28. Statens Udgifter.
ved at bevilge Midler til en paa bestemt Maade planlagt
Foranstaltning hjemler Anvendelsen ikke blot af den opførte Sum,
men af ethvert yderligere Beløb, som virkelig er nødvendigt for
at gjennemføre Foranstaltningen i saa stor Overensstemmelse med
Planen som efter Omstændighederne muligt, og at altsaa en
Minister ikke kan straffes for, uden Rigsdagens Samtykke at
have gjort, hvad Rigsdagen, om den havde været spurgt, maatte
havde tilladt ham at gjøre. Hvorvidt dette er Tilfældet, maa
det da blive Rigsrettens Sag at bedømme. Paa denne Maade
er Spørgsmaalet løst ved Rigsretsdom af 4 Okt. 1877 i en Sag,
hvorunder tvende Ministre tiltaltes for at have anvendt større
Beløb af Sorø Akademis Midler til Opførelse af et nyt kongeligt
Theater, end i Loven af 18 Juni 1870 bestemt, uden dertil at
have indhentet Rigsdagens Samtykke, uagtet denne havde været
samlet, medens disse Dispositioner foretoges.1 Men dette var
sket for at kunne faa Bygningen færdig til den i Loven bestemte
Tid, og til at sørge herfor var Ministeren desuden paa Grund af
det fra Kjøbenhavns Kommune modtagne Tilskud særlig opfordret.
Den her udviklede Synsmaade vinder ogsaa Støtte derved, at den
danske Rigsdag ikke bevilger nogen Sum til uforudsete Udgifter
i Almindelighed.
I Sverige bruger Rigsdagen udtrykkelig at angive, hvorvidt
en Bevilgning er at betragte som kalkulatorisk, idet enhver
saadan i Rigsstaten opføres under Benævnelsen forslagsanslag.2
Den svenske Rigsdag er i det her omhandlede Stykke ikke
tilbøjelig til at paalægge Regjeringen trykkende Baand, saaledes
ere ikke alene ethvert Departements Kontorudgifter, men ogsaa
Udgifterne ved Postvæsenet samt Toldvæsenet, i Rigsstaten
opførte hver med en samlet Sum som förslagsanslag.
Undertiden giver Rigsdagen dog et forslagsanslag Tillægget högst,
i hvilket Tilfælde Kongen ej maa anvende mere end den
nævnte Sum.
l(j. I Regelen maa ingen Bevilgning anvendes til noget
andet Øjemed end det, hvortil den er given. Det er ikke
engang sagt, at Kongen har uindskrænket Ret til at anvende
det under en og samme Post opførte Beløb til hvilkensomhelst
1 Dansk Rigsretstidende. Tredie Sag.
2 Naumann, IV, 51 — 53, Rydin, II, B. 1, Side 225—226.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
