Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Raadighed efter svensk Ret over besparede Midler. 297
derunder indbefattet Udgift. Er Bevilgningen sket i Henhold
til en af Regjeringen fremlagt Beregning, i hvilken de forskjellige
Slags under Summen indbefattede Udgifter ere specificerede, kan
det være begge Statsmagters Forudsætning, at der til hvert
enkelt Slags af disse Udgifter ikke maa anvendes mere end i
Beregningen opført. Paa den anden Side kan dette ikke altid
antages, navnlig ikke hvor der er fremlagt et detaljeret Overslag
over Omkostningerne ved et Foretagendes eller en Bygnings
enkelte Dele. Spørgsmaalet maa derfor afgjøres efter hvert
enkelt Tilfældes Beskaffenhed.1 I Sverige er Udgiftsbudgettet
meget mindre specificeret end i Danmark og Norge. Forsaavidt
Regjeringen overhovedet anses bunden ved Specifikationen i den
Beregning, paa hvilken Bevilgningen grunder sig, anses den i
Sverige og Danmark bunden, selv om denne Beregning ikke
er forelagt sidste Rigsdag, men en foregaaende som i
Henhold til samme første Gang har bevilget Beløbet eller forøget
det. Er Bevilgningen senere uforandret gjentagen, anses den
given i Henhold til den tidligere Beregning.2 Dette er ogsaa
ganske rimeligt, naar det antages, at Rigsdagen ej uden Kongens
Samtykke kan nægte Bevilgningen.
Denne Regel, at Kongen ej engang delvis maa anvende
nogen i Udgiftsbudgettet eller en for ham bindende Specifikation
særskilt opført Sum i andet Øjemed end bevilget, gjælder i
Norge og Danmark ubetinget, og det endog med Hensyn til
Beløb, som ere indsparede derved, at Regjeringen har kunnet
udføre en Foranstaltning for en mindre Sum end bevilget. I
Sverige er Sagen noget anderledes ordnet.
17. Den svenske Rigsdagsordning af 1810 paalagde i §30,
Mom. 2, Statsutskottet at granske, hvorvidt de stedfundne eller
anviste Udbetalinger af Statsmidlerne havde oversteget Beløbet
af de Hovedtitler, hvilke Rigsdagen havde opstillet i
Statsregle-ringen, og hed det videre:
«Skulde mod Rigsdagens Beslutning de til nogen
Hovedtitel anslaaede Summer befindes anvendte til
«andet Øjemed end dem, som høre under samme Floved-
1 Holck, II, 131 —132; Matzen, III. 62 — 63; Aschehoug, II, 158—159.
2 Rydin, II, Afd. 1, Side 231 og 295—296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
