Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dets Forretninger.
305
betales som Kapitalafdrag paa disse Laan. Paa den anden
Side er Udbetalingen af de extraordinær Anslag, der stilles til
Kongens Raadighed, overført paa Statsværket og derfor medtagne
i Rigsstaten, og som før oplyst fordelte imellem dens Hovedtitler.
Rigsgjældskontorets hovedsagelige Udgiftsposter bestaa nu i
Af-drag og Renter paa Statsgjælden, de før omhandlede Kreditiver,
den nysomtalte Kongehuset tilkommende aarlige Godtgjørelse,
Udgifterne til Rigsdagen og dens Værk, samt visse af Rigsdagen
bevilgede Udlaan og Understøttelser. Den saaledes foretagne
Formindskelse af Rigsgjældskontorets Indtægter er, da Sverige har
en ikke ubetydelig Statsgjæld, meget større end Formindskelsen af
Kontorets Udgifter. Det er derfor 1111 i Almindelighed Statsværket,
som maa gjøre Tilskud til Rigsgjældsværkets Udgifter. Men hvis
en Underbalance maatte opstaa i Statsværket, skal
Rigsgjælds-værket ifølge sit Reglement dække denne, i hvilket Øjemed det
er bemyndiget til at optage Laan i Rigsbanken af bestemt Beløb
og at udfærdige og sælge Gjældsbreve med kort Løbetid
(Skatkammerbeviser). Herom bliver der nu ikke lettelig Spørgsmaal,
da det svenske Statsværk har et saakaldt Grundfond, det vil sige
en opsparet Beholdning paa omtrent 15 Millioner Kroner.1
Da Regjeringsformen, som før omtalt, kun hjemler
Rigsdagen Ret til paa egen Haand at lade Statsgjælden forvalte af
Rigsgjældskontoret og derpaa at anvise de omhandlede Kreditiver,
læres det, at Rigsdagen ikke ved at paalægge Rigsgjældskontoret
at udbetale Udgifter, som ere Statsgjælden uvedkommende, kan
unddrage disse fra Kongens Prøvelse. De Laan og
Understøttelser, Rigsdagen har bevilget Kommuner til Bygning af
private Jernbaner eller andre almennyttige Øjemed, blive i
Virkeligheden ogsaa stillede til Kongens Disposition, saaledes at det
kommer til at bero paa hans Prøvelse, om de skulle udbetales
eller ikke, se Regi. §§ 9, 10 og 13. Derimod kunne ifølge
Reglementet Rigsdagen, dens Værk og Tjenestemænd
vedkommende Udgifter udbetales dem, som derpaa have Fordring, uden
saadan Prøvelse.
1 Rydin II, Afd. 1. Side 254—257, Reglement for Rigsgjældskontoret af
14 Juni 1883, som findes trykt i Bihang til Rigsdagens Protokol for 1883, 10de
Samling.
Nordisk Retseneyklopædi. I. 2. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
