Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 o 6
§ 30. Statskassens Forvaltning.
§ 30.
Statskassens Forvaltning.
1. Kongens og Nationalrepræsentationens Stilling til
Stats-formuen bliver meget ofte betegnet ved Udtryk, som tyde paa
den Forestilling, at Kongen her kun er Nationalrepræsentationens
Fuldmægtig, eller negotiorum gestor for den. Ingen Forestilling
kan være urigtigere. Statsformuen tilhører ikke
Nationalrepræsentationen, men Staten, altsaa ligesaavel Kongen som
Nationalrepræsentationen, og de Interesser, som under Afgjørelsen af
Statens finantsielle Anliggender skulle varetages, ere ligesaa
magtpaaliggende for ham som for den. Forsaavidt kan det
siges, at de ere begges Anliggender. Statsformuen tilhører dog
ikke Statsmagterne, men hele Statssamfundet. Fra dette
Synspunkt kan man betragte dem begge som Statens Fuldmægtiger.
Men det maa da siges, at Nationalrepræsentationen ogsaa kun
er Fuldmægtig, ikke Principal. Sin Fuldmagt til at deltage i
Styrelsen af Statens Finantser har Kongen ligesom
Nationalrepræsentationen i Grundloven. Nationalrepræsentationen kan
ikke fratage Kongen de under denne Administrationsgren hørende
Forretninger og henlægge dem under nogen anden, ja ikke
engang selv overtage dem, medens den er samlet. At Kongen
i Norge og Sverige maa iagttage de af Nationalrepræsentationen
grundlovsmæssigt tagne Beslutninger, gjør ham ligesaa lidt her
som i andre Administrationsgrene til dens Fuldmægtig. At han
her kun skulde indtage denne Stilling, er et Skin, som nærmest
hidrører derfra, at Nationalrepræsentationens Beslutninger netop
her ofte have Karakteren af Tilladelser.
2. I Norge blev der i 1856 vakt Spørgsmaal om at
efterligne det svenske Rigsgjældskontor, fratage Kongen Forvaltningen
af en Del af Statskassen og henlægge samme under en
Kommission, hvis Medlemmer valgtes af Storthinget. Tanken mødte saa
bestemt Modstand hos Regjeringen, at den blev opgiven.
I 1875 bragtes det paa Bane, om ikke Kongens Ret til at
forvalte Statskassen skulde kunne indskrænkes, nemlig ved efter
belgisk Mønster at forbyde enhver Udtælling af Statskassen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
