Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anvisningsmyndigheden.
medmindre Udbetalingsordren først var forelagt Statsrevisionen og
godkjendt af denne. Konstitutionskomiteen i 1876 erklærede
imidlertid en saadan Regel uforenelig med Grundloven. Denne
medfører, at Kongen lader oppebære Statens Indtægter, har
Statskassen under sit Værge og sin Overbestyrelse. Dette flyder af
N. G. § 3 og kommer tilsyne i §§ 18 og 19.1
Det samme gjælder i Danmark, men D. G. § 50 har taget
et Forbehold, hvorefter Statskassens Udgifter efter belgisk Mønster
vilde kunne stilles under foreløbig Kontrol af en Regnskabsret.
Dette kan dog alene ske ved Lov, følgelig med Kongens
Samtykke.
3. I Norge og Danmark staar altsaa den hele Statskasse,
i Sverige den væsentligste Del af dennes Midler under Forvaltning
af Kongen, idet de modtages, opbevares og udbetales af
Embedsmænd, han ansætter og instruerer. Paa den ene Side kunne disse
Embedsmænd ikke udbetale noget Beløb uden med Hjemmel af
Lov eller kongelig Resolution, samt ifølge Ordre fra Kongen eller
nogen ham underordnet Autoritet, hvem Myndighed til at anvise
paa Statskassen er tillagt. Paa den anden Side have de
Kasse-betjente, hvem Statskassens Midler ere anbetroede, at effektuere
enhver Udbetalingsordre, som af Kongen eller med hans
Bemyndigelse rettes til dem, uden at kunne granske eller staa til Ansvar
for, hvorvidt denne Ordre har tilstrækkelig konstitutionel Hjemmel.
At Kongen ikke maa bortforpagte Statens Indtægter, er
udtrykkelig sagt i S. R. F. § 60. Noget Sidestykke til denne
Bestemmelse haves ikke i de to andre Rigers Grundlove.
4. I Sverige planlægges den aarlige Finantsforvaltning
gjennem en for alle Administrationens Grene fælles Foranstaltning.
Naar Rigsdagen har opgjort og oversendt Rigsstaten til Kongen,
saa tager han dennes Bestemmelser under Overvejelse og afgjør
derefter, hvilke Anslag der skulle anvendes, under hvilke
Betingelser og paa hvilken Maade dette skal ske. Herom udfærdiger
han til Statskontoret saakaldte Regleringsbref. 2 For hver
1 Aschehoug. II, 176—178.
2 Rabenius, Forvaltningsratt TTT, § 207; Rydin, II, Afd. 1. Side 305. Disse
Regleringsbreve optages ikke i Forfatningssamlingen.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
