- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
314

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 o 6

§ 30. Statskassens Forvaltning.

tages af Statskassens Grundfond.1 Forsaavidt disse Forskud
paahvile Statsværket ifølge Lov, hvilket oftere har været Tilfældet,
er det klart, at vedkommende Statsraad er ansvarsfri. I Sverige
har man, saavidt vides, aldrig opkastet det Spørgsmaal, hvorvidt
clet tilkommer Rigsdagen med bindende Virkning for Rigsretten
at afgjøre, om en gjennem Forskud paa forventet Bevilgning
afholdt Udgift er nødvendig eller ikke.

11. Ligesaa lidt som Kongen maa optage Statslaan uden
Nationalrepræsentationens Samtykke, ligesaalidt kan det som
Regel tilstedes ham at afslutte nogen anden Overenskomst, der
paalægger Statskassen en formueretlig Forpligtelse, medmindre
han dertil har Hjemmel enten i Lov eller i et paa anden Maade
meddelt Samtykke af Nationalrepræsentationen, eller han gjør
Overenskomstens Gyldighed afhængig af, at saadant Samtykke
senere bliver givet. Dette følger ligefrem af den Sætning, at
Nationalrepræsentationen har at bevilge Statsudgifterne. Af
samme Grundsætning følger ogsaa, at Kongen ikke paa egen
Haand maa eftergive Statskassens Fordringer, medmindre disse
bestaa i B.øder eller andre Formuestraffe, hvilke kunne
eftergives ved Benaadning, eller i administrative Tvangsmulkter.
I Danmark læres det dog, at Kongen kan eftergive Statskassens
Fordringer, forsaavidt disse ikke ere stiftede ved Lov, men
ved Retshandler, Administrationen kan slutte paa egen Haand.2
Tilsidesættelse af disse Regler medfører Ansvar for de kongelige
Raadgivere, hvem Skylden paahviler.

12. Som den, der staar i Spidsen for Statsformuens
Forvaltning, er Kongen Statens Repræsentant ligeoverfor dem, til
hvem den staar i formuesretlige Forhold. Det tilkommer altsaa
Kongen gjennem det Regjeringsdepartement, Ministerium eller
Styrelsesværk, hvem en Gren af den offentlige Administration er
overdragen, at handle paa Statens Vegne med dens Skyldnere
og Fordringshavere. Dette kommer paa den tydeligste Maade
tilsyne deri, at disse Autoriteter ere rette Sagsøgere, hvor der
er Spørgsmaal om at indtale Statens Tilgodehavende, rette Sag-

1 Naumann, IV, 56—57. Rydin, II, Afd. 1, Side 301—304.

2 Naumann, II, 171 og 241; Aschehoug II, 182; Matzen, III, 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free