Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gyldigheden af Regjeringens Overenskomster.
315
voldere, hvor nogen vil gjøre en økonomisk Rettighed gjældende
mod Staten. Som Følge deraf ere de i omtvistede Retsforhold
raadige over Sagen ligeoverfor Modparten, og Staten altsaa
bunden ved deres Erkjendelsen Dette gjælder ikke blot i Norge
og Sverige, men ogsaa i Danmark. Fremkommer der i dette
Rige noget Krav paa Statskassen, til hvis Fyldestgjøreise der i
den gjældende Finantslov ikke findes bevilget Midler, og Ministeren
af denne Grund nægter at udbetale Beløbet, saa kan
Fordringshaveren, som før sagt, strax anlægge Sag. Erkjender da Ministeren
Fordringens Rigtighed, saa er denne Erkjendelse bindende for
Statskassen og det lige meget, hvad enten den afgives før eller
under Rettergangen.1 Her kommer det ikke i Betragtning, om
Kravet er nyt, eller om Rigsdagen har kjendt det, men anset
det ugyldigt og af den Grund nægtet at bevilge de til dets
Fyldestgjørelse fornødne Midler. Ministeren bør og vil i saa
Fald som oftest undlade at erkjende Fordringens Rigtighed.
Men afgiver han ikke destomindre f. Ex. paa Grund af nye
Oplysninger saadan Erkjendelse, saa er den bindende for Staten.
Derimod vil han, hvis Fordringen virkelig mangler tilstrækkeligt
Grundlag og er nægtet af Rigsdagen, vanskeligere undgaa Ansvar,
end hvis den ej havde været under Rigsdagens Prøvelse.
13. Afslutter Regjeringen en Overenskomst, hvorved den
uden tilstrækkelig konstitutionel Hjemmel paabinder Staten en
Formuesforpligtelse, saa opstaar det Spørgsmaal, hvorvidt denne
Overenskomst bliver ugyldig i Forhold til Medkontrahenten.
Dette maa antages, hvor Overenskomsten er af saadan Art, at
Nationalrepræsentationens Samtykke til dens Indgaaelse enten
ifølge Grundlov eller Lov er en retlig Nødvendighed f. Ex. et
Statslaan, endvidere, naar Overenskomstens Indhold kommer i
Strid med Grundloven eller Lovgivningen, f. Ex. om Kongen
solgte en Statsejendom, hvis Afhændelse Lovgivningen forbyder.
Selv denne Sætning tør ikke i Sverige udgives for sikker, og i
mange andre Tilfælde maa Overenskomsten i ethvert af Rigerne
blive gyldig i Forhold til Medkontrahenten. Regjeringen skal
besørge Statens løbende Forretninger og maa derunder nødvendigvis
1 Juridisk Ugeskrift, 1859, Side 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
