Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjellige Arter af Statstjenestemænd.
321
deres egne Anliggender er anerkjendt i D. G. § 91; som siger:
Kommunernes Ret til, under Statens Tilsyn, at styre deres
Anliggender vil blive ordnet ved Lov, ligeledes for Sveriges
Vedkommende i et Tillæg, S. R. F. § 57 fik i 1866, og som
lyder: Hvorledes særskilte Samfund maa kunne beskatte sig for
egne Behov, bestemmes gjennem Kommunallovene, som stiftes af
Kongen og Rigsdagen i Forening. Norges Grundlov indeholder
ingen tilsvarende Bestemmelse, hvilket selvfølgelig ej har været
til Hinder for, at Kommunerne der ere satte under Bestyrelse af
folkevalgte Autoriteter.
3. Af offentlige Tjenestemænd i Ståt og Kommune haves
der forskjellige Hovedklasser. Efter deres Forretningers Art
deles de i civile, militære og gejstlige. Efter deres retlige
Stilling deles de i Embedsmænd, Bestillingsmænd og
Ombudsmænd. I Sverige kaldes Bestillingsmænd tjenstemän, S. R. F.
§§ 35 og 36.
Vi bruge Udtrykket Tjenestemænd som en fælles Benævnelse
for alle Klasser af Statstjenere.
Til Embeder og Bestillinger henregnes kun de Poster i den
offentlige Tjeneste, hvilke ingen er forpligtet til at overtage.
Den væsentlige Forskjel mellem Embeder paa den ene Side,
Bestillinger paa den anden laa oprindelig deri, at alene
Forretninger af mindre Betydning overdroges Bestillingsmændene, og
dette er endnu den til Grund liggende Tanke.
Det retlige Skjelnemærke mellem Embeds- og
Bestillingsmænd er imidlertid i Norge blevet et andet. Ifølge N, G. § 21
skulle nemlig alle Embedsmænd vælges og beskikkes af Kongen,
efter at han har hørt sit Statsraad. Deraf følger, at Poster i
Statens Tjeneste, som besættes af andre, ikke ere Embeder.
Men ikke alle af Kongen i Statsraad fast ansatte Tjenestemænd ere
i Norge Embedsmænd. Posten maa være et Embede og
Kjende-mærket derpaa er, at den, som modtager fast, ikke blot
midler-tic! ig Ansættelse deri, erholder et Ansættelsesdokument, som
kaldes Embedsbestalling, Hypothekbanklov 18 Sept. 1851, § 15.1
I Sverige henregnes til Embeder heller ikke alle de Poster,
som besættes af Kongen, men kun de, hvis Indehavere med
1 Stang. Side 490—592; Collett, Fersonret, I, 171 —174.
Nordisk Rotsencykloiiædi. I. 2. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
