- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
322

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

§ 32- Statstjenestens Ordning.

fast Ansættelse erholde det Slags Hjemmelsdokument derpaa, som
kaldes fullmakt. Desuden henregnes til Embeder i Sverige de
Poster i Statstjenesten, som besættes af andre, men ere af lige
Værdighed med dem, Kongen besætter. Saaledes ere alle
Pastorater Embeder, og alle Sognepræster (Kyr ko her dar) altsaa
Embedsmænd, hvad enten de ansættes af Kongen, Konsistoriet
eller Kirkens Patron. Ligeledes alle Dommere i fast
Dommerpost, selv om de ikke udnævnes af Kongen, hvilken Regel
navnlig faar Anvendelse med Hensyn til Raadmænd udenfor
Stockholm. Andre Statstjenere ere Tjenstemän, og kaldes i de
lavere Grader Betjente. 1

I Danmark siger Grundlovens § 17, at Kongen besætter alle
Embeder i samme Omfang som før, men at Forandring heri
kan ske ved Lov. Der kan altsaa ifølge Grundlovens Ord gives
Poster i Statstjenesten, som ikke besættes af Kongen, men som
dog ere Embeder. Det kan dog nok være tvivlsomt, om ikke
Grundloven mente, at de Stillinger, hvis Besættelse helt
unddroges Kongen, derved ophørte at være P.mbeder. I det store
taget er Besættelsen af alle Embeder fremdeles i Kongens Haand,
og omvendt enhver varig Stilling, som besættes af ham, at
betragte som Embede. De fra disse Regler stedfindende Undtagelser
ere Særegenheder, som ikke her fortjene nærmere at omtales,
jvfr. Lov 24 Febr. 1858, § 1. Til Forskjellen mellem
Embeds-og Bestillingsmænd knytter der sig overhovedet i Danmark ikke
saa vigtige Retsregler som i Norge.2

De, der med Hjemmel af kongelig Udnævnelse eller
Stadfæstelse drive bunden privat Næring, f. Ex. Mæglere,
Landinspektører o. s. v., anses ikke som Embedsmænd.

Ved Ombud forstaas i Danmark og Norge Hverv, som
Statens Undersaatter ere forpligtede til at overtage. De ere i
Regelen, men ikke altid ulønnede.

4. Til Statstjenestens Organisation hører det at bestemme,
hvilke Slags Embeder eller andre Poster, der skal være,
hvor-mange af hvert Slags, hvilke Forretninger, der skulle henlægges
under hver af detn, deres indbyrdes Forhold, hvilke Rettigheder

1 Rabenius, Forvaltningsratt, I, Side 197 —199.

2 Holck, Statsforfatningsret, II, 256—262; Statsforvaltningsret, Side 35—40;
Matzen, III, 127—133.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free