Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
§ 32- Statstjenestens Ordning.
Statsraaclets Kontorer. I Norge har Regjeringen i tidligere Tider
udtalt, at den samme Grundsætning maatte gjælde med Hensyn
til Embeder og Bestillinger henhørende til de Grene af
Statsforvaltningen, der ved særskilt Bestemmlese ere overdragne den
udøvende Magt, saasom Skatteoppebørselen, men denne
Opfatning er urigtig og senere forstummet. 1 Hvorledes det forholder
sig med Myndigheden til at organisere militære Embeder, skal
blive omhandlet nedenfor i § 35.
Forsaavidt Statstjenestens Organisation, efter hvad der nu
er udviklet, ikke henhører udelukkende under den udøvende
Magt, staar det i Norge og Danmark altid den lovgivende Magt
frit for at give de Bestemmelser derom, den finder fornødne.
Dette følger simpelthen deraf, at ingen af disse Rigers Grundlove
har unddraget denne Gjenstand fra Lovgivningens Omraade. I
Danmark medfører dette ingen Betænkelighed, da ingen Lov der
kan komme istand uden Kongens Sanktion. For Norges
Vedkommende staar Sagen anderledes. Exempel paa, at Storthinget
inden dette Omraade har sat sin Villie igjennem mod Kongens,
frembyder Loven af 18 Juni 1882 om Bortsalg af
Embeds-gaarde.
Har Lovgivningen undladt at organisere nogen Gren af
Administrationen, f. Ex. Telegrafvæsenet, tilkommer det Kongen
at give de Bestemmelser, han i saa Henseende finder fornødne
eller tjenlige, ligesom han overhovedet er berettiget til at give
nærmere Forskrifter til Gjennemførelse eller Udfyldelse af de
Bud, Lovgivningen maatte have opstillet vedkommende
Stats-tjenestens Organisation.
I begge Tilfælde har han imidlertid at iagttage, at de
Forskrifter, han derom udfærdiger, ikke komme i Strid med
Lovgivningens Bestemmelser. Ej heller maa han uden Bemyndigelse
af denne give nogen Forskrift om Statstjenestens Organisation
af de Slags, der ifølge hvad nys er udviklet alene kunne gives
ved Lov.
Endelig maa han herunder holde sig inden de ham ved
Nationalrepræsentationens Bevilgningsmyndighed stillede Skranker,
hvilke i den her omhandlede Henseende fornemmelig vise sig i
dens Ret til at fastsætte Statstjenestemændenes Lønninger.
1 Aschehoug, II, 263—265.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>