- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
323

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Myndigheden til at organisere Statstjenesten.

323

og navnlig hvilket Vederlag der skal tillægges deres Indehavere,
samt hvem der skal kunne ansætte og afskedige disse.

Myndigheden til at træffe dette Slags Bestemmelser
tilkommer som Regel den lovgivende Magt, i Sverige dog ikke
den Lovgivningsmyndighed, S. R. F. § 87 har forbeholdt Konge
og Rigsdag i Forening, men den lovgivende Magt, S. R. F. § 89
tillægger Kongen, thi et Embede eller en anden permanent
Post i Statens Tjeneste er en allmän inrättning. Der gives
dog visse Embeder, som alene kunne organiseres ved en af
Kongen og Rigsdagen i Forening given Lov, navnlig gjælder
dette som Regel om Domstole og PZmbeder, hvem
Exekutions-myndighed skal tillægges.1 Ogsaa i de øvrige to Riger gjælder
det, efter hvad senere skal vises, som almindelig Regel, at
Domstole alene kunne organiseres ved Lov. Dette bliver dog egentlig
ingen Særegenhed for den dømmende Magt, thi endog hvad
angaar den Del af Statstjenesten, som henhører under den
udøvende Magt, og altsaa bestaar i rent administrative
Forretninger, gjælder det, at den i visse Henseender alene kan organiseres
ved Lov. Dette er navnlig Tilfældet overalt, hvor der er Tale
om at tillægge administrative Tjenestemænd noget Slags
Myndighed , der sætter dem i Stand til at gribe ind i private
Personers Handlefrihed eller om at bestemme deres Erklæringers
Beviskraft ligeoverfor Private. Endelig maa der Lov til, for at
der skal kunne paalægges nogen et offentligt Ombud, ligemeget
hvad enten dette bestaar i at udføre Statens eller en Kommunes
Forretninger.

Omvendt gjælder det for enkelte administrative Embeders
Vedkommende, at deres Organisation, bortset fra Fastsættelsen
af Lønningerne, tilkommer den udøvende Magt, saaledes at
Lovgivningen ikke dermed kan befatte sig. Dette er Tilfældet
med selve Minister- og Statsraadsembederne, idet alle tre Rigers
Grundlove forbeholde Kongen at fordele Regjeringsforretningernc
mellem dem, i Sverige dog inden de ved Regjeringsformen
opstillede Rammer, S. R. F. § 6, N. G. §§ 12 og 13, D. G.
§ 13, jvfr. for Danmarks Vedkommende, hvad der er sagt
ovenfor, S. 69. Den samme Myndighed maa tilkomme Kongen
med Hensyn til Embeder og Bestillinger i Ministeriernes og

1 Naumann, II, 196—198.

2(*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free