- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
331

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongens Ret til at instruere administrative Statstjenestemænd.

331

i det Følgende siges om de administrative Statstjenestemænds
Underordningsforhold til Kongen, gjælder i disse Riger derfor
ogsaa om deres Forhold til de Ministre, der saaledes udøve
Regjeringsmyndighed.

1). Det Underordningsforhold, hvori de administrative
Statstjenestemænd staa til Kongen, er naturligvis ikke til Hinder for,
at der ved Lov eller Resolution tillægges dem Myndighed til
paa egen Haand at fatte Beslutninger i Statens Anliggender eller
handle paa dens Vegne. Bestemmelserne herom ere netop den
allervigtigste Bestanddel af Statstjenestens Organisation. Saadanne
Bestemmelser kunne fattes enten ved Lov eller ved kongelig
Anordning, alt eftersom Embedets Organisation overhovedet eller
særlig Meddelelsen af den omhandlede Myndighed hører under
den ene eller anden Statsmagt. Iagttages maa det under enhver
Forudsætning, at ingen Myndighed, Kongen ifølge Grundlovens
Villie selv skal udøve, saa som at sammenkalde
Nationalrepræsentationerne til overordentligt Møde, sanktionere Love, enten
ved Lov kan henlægges eller ved Anordning overdrages nogen
underordnet Autoritet, undtagen til de i S. R. F. § 43 og N. G.
§ 13 omhandlede Regjeringer. Til de Kongen personlig
forbeholdte Myndighedsarter henregnes i Norge og Sverige
Be-naadningsretten, hvilket ikke ubetinget er Tilfældet i Danmark,
se Kgl. Rsl. 23 Dec. 1864, I, Nr. 1.

10. Er besluttende Myndighed ved Lov eller i Sverige
ved nogen Lov, som kun kan gives af Konge og Rigsdag i
Forening, overdragen en lavere Autoritet, f. Ex. Amtmanden
eller Landshøvdingen, kan Kongen ikke tilegne sig denne
Myndighed og altsaa paalægge Øvrighederne, naar derhen hørende
Sager forekomme, at indsende dem til Regjeringens Afgjørelse.
Men Myndigheden kan, naar dens Gjenstand er et
Statsanliggende, ikke engang henlægges til Overøvrighederne og saa
meget mindre til underordnede Tjenestemænd paa saadan Maade,
at de blive stillede uafhængig af Kongen. Han maa altid
beholde Ret ikke blot, som før sagt, til at kontrollere, at de
opfylde sine Tjenestepligter paa lovlig og forsvarlig Maade, men
ogsaa til at instruere dem, det vil sige, meddele dem For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free