- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
337

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Statsanliggenders Henlæggelse under Kommunestyrelserne.

337

øverste Politimyndighed, det vil sige Retten og Pligten til at
opretholde Retsordenen og den offentlige Sikkerhed.

Det maa desuden opstilles som Grundsætning, at andre
offentlige Anliggender ej kunne henlægges helt og holdent
under Kommunebestyrelserne, medmindre de udelukkende eller
dog væsentligst angaa Kommunerne selv. Over Anliggender,
i hvilke ikke blot den enkelte Kommune, men ogsaa Staten
har en bestemt og paaviselig Interesse, saasom Vej- eller
Skolevæsenet, kan Myndigheden deles mellem Kongen og Kommunen,
navnlig naar denne helt eller for nogen Del bærer Udgifterne
ved de derhen hørende Foranstaltninger. Hvis derimod
Statskassen bærer andre Udgifter ved en Administrationsgren end
dem, som forvoldes ved Paatalen af de den vedkommende
Lovovertrædelser, vilde det være et Indgreb i den udøvende Magt
i Staten, om Lovgivningen overdrog Styrelsen udelukkende til
Kommunen.

At vælge og beskikke Tjenestemænd, der blot have at
varetage kommunale Forretninger, kan selvfølgelig overlades
folkevalgte af Kongen uafhængige Kommunalbestyrelser. Hvis
derimod en Bestillingsmand har at udføre Forretninger baade
for Ståt og Kommune, er det i Norge omtvistet, hvorvidt
Lovgivningen kan overdrage Kommunalbestyrelsen nogen Andel i
Valget. Regjeringen benægter dette, men uagtet Højesterets
Flertal i en derom afgiven Betænkning har erklæret sig for
samme Mening, har Storthinget dog paa den i Gris. § 79
bestemte Maade istandbragt en under 30 Juni 1884 sanktioneret
Lovbeslutning, hvorefter Kommunebestyrelsen, naar en
Lens-mandsbestilling bliver ledig, har at bringe tre blandt Ansøgerne i
Forslag, med den Virkning, at Amtmanden maa ansætte en af
dem i den ledige Post, og det uagtet Lensmændene nu i det
væsentlige have at udføre Forretninger for Staten.

Derimod er det uomtvistet, at Lovgivningen kan paalægge
kommunalvalgte Ombudsmænd at udføre Forretninger, som
henhøre til den egentlige Statstjeneste. Men det er da klart, at
disse Ombudsmænd pligte at rette sig efter de Instruktioner,
som meddeles dem af Regjeringen eller de Embedsmænd, der
staa i Spidsen for den Administrationsgren, til hvilken dens
Forretninger høre.

Nordisk Retseneyklopædi. I. li. 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free