- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
338

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

§ 33. Embedsmændene.

14. Hvorvidt Staten svarer for de danske Ministres eller de
norske Departementschefers Embedshandlinger, er omhandlet
ovenfor Side 316. Det samme Ansvar maa antages at paahvile den for
Udøvelsen af enhver Myndighed, der paa en dansk Ministers eller
norsk Departements Vegne udøves af en underordnet, i Ministeriet
eller Departementet ansat Embedsmand. Derimod antages der
ikke at være noget til Hinder for, at Staten forbeholder sig
Ansvarsfrihed for den Skade, andre Statstjenere ved Embedsfejl
maa paaføre nogen. I alle tre Riger1 gjælder det nu som
Regel, at Staten i saadant Tilfælde ikke hefter for Erstatningen,
undtagen hvor særlig Lov medfører det (jvfr. dansk Skiftelov
30 Nov. 1874, § 92, samt maaske norsk Karantænelov af 12 Juli
1848, § 18), eller hvor Forholdet mellem Staten og den fornærmede
Privatmand er privatretligt, altsaa navnlig hvor denne ved
gyldig Overenskomst har erhvervet Fordringer, som ikke paa
behørig Maade blive fyldestgjorte, f. Ex. hvor Statens
Forstvæsen har paataget sig en Tømmerleverance, som ikke bliver
opfyldt til rette Tid. I alle saadanne Tilfælde maa Staten
ligesom enhver anden Driftsherre hefte for sine Tjenere ifølge
Privatlovgivningens Forskrifter, medmindre særegne Regler derom
ere givne, saasom for Postvæsenet, se dansk Lov 7 Januar 1871,
§§ 12, 17 og 18, norsk Lov 3 Maj 1871, §§ 16 og 30, svensk
Lov 12 Nov. 1872 og Kundgj. 29 Nov. s. A., 50 ff.
Ligeledes hvis nogen Bestyrer af en Statsejendom i saadan Egenskab
tilføjer dens Naboer Skade. Derhos forstaar det sig selv, at
Staten maa taale ethvert Søgsmaal til Tilbagelevering af Penge
eller andre Ejendele, som med Nytte kan anlægges mod en
Privatmand. Endelig bemærkes, at Staten svarer for
Procesomkostninger i Søgsmaal, en underordnet administrativ Autoritet
indenfor sin Kompetence, men uden tilstrækkelig Føje maatte
anlægge mod nogen.

§ 33.
Embedsmændene.

1. I ethvert af de tre Riger opstiller Grundloven adskillige
Bestemmelser om den vigtigste Klasse af Statstjenere, nemlig

1 Andra nordiska Juristmotets Förhandlingar, Side 148—190, jvfr. Matzens
Afhandling i disses Bilag 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free