- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
339

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deres Beskikkelse.

339

Embedsmændene. I Norge og Danmark skal enhver
Embedsmand aflægge Troskabsed til Kongen og Grundloven, N. G. § 21,
D. G. § 17. Tilsvarende Forskrift findes ikke i Sveriges
Grundlove. Embedseden er i dette Rige for civile Tjenestemænds
Vedkommende ophævet ved K. K. 13 Dec. 1878. Særeget for
Norge er det, at Embedsmænd i saadan Egenskab ere
stemmeberettigede , noget der har sin naturlige Forklaring i den
fremragende Stilling, denne Klasse ved Grundlovens Istandbringelse
indtog i Samfundet i snart sagt alle Retninger.

2. Alle Embedsmænd skulle i Norge, N. G. §§ 21 og 28,
vælges og beskikkes af Kongen, efterat han har hørt sit
Statsraad, se ovenfor § 7 Nr. 9. Det antages, at Lovgivningen
desuden kan paalægge ham ved Besættelsen af visse Embeder
at indhente Betænkning fra andre Autoriteter, f. Ex. fra det
akademiske Kollegium ved Besættelsen af
Universitetslærerem-beder, Fundats 28 Juli 1824, § 20, fra Skoleforstanderskaberne
ved Besættelsen af Rektorembeder, Lov 17 Juni 1869, § 51,
fra gejstlige Embedsmænd ved Besættelsen af Bispeembeder,
Lov 15 Juni 1882. Men Kongen er ikke bunden ved de
saaledes fremkomne Forslag.

I Sverige er det Regel, at Kongen besætter alle de
Embeder og Tjenester i Riget, for hvilke der af ham skal meddeles
Bestalling (fullmakt) S. R. F. § 28. Kongen anses berettiget
til at bestemme, at han vil udfærdige Fuldmagter for Tjenester,
som, da Regjeringsformen blev given, besattes af underordnede
Autoriteter. Han kan altsaa paa egen Haand udvide Omraadet
for sin Myndighed til at ansætte Statstjenere. Dette er sket
f. Ex. med Kronefogedtjenesterne. Konstitutionsutskottet i 1823
foreslog i den Anledning at gjøre Anmærkning mod Statsraadet
i Henhold til S. R. F. § 107, men Forslaget forkastedes.1

De patron ei le Pastorater besættes ved Valg af Patronen,
de konsistorielle ved Valg af Menigheden blandt de af
Konsistoriet foreslaaede 3 eller 4 Ansøgere, de regale Pastorater
derimod af Kongen, S. R. F. § 30.

Kongen maa ved Embedsbesættelser høre Statsraadet, S. R. F.
§§ 28 og 33, og er desuden grundlovmæssig forpligtet til at ind-

1 Jvfr. Naumann, II, 198—199.

22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free