- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
341

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adgangen til Statens Embeder.

341

Læge- og højere Lærerembeder ved Universiteterne. I Norge kunne
Udlændinger udnævnes til Konsuler paa fremmede Steder, i
Sverige til militære Embeder, dog ej til Kommandanter i Fæstningerne.

b) I Norge og Sverige gjøres der visse Fordringer med
Hensyn til Embedsmændenes Religionsbekjendelse.

N. G. § 92 siger: Kun den, der bekjender sig til Statens
offentlige Religion, kan være Medlem af Kongens Raad eller
bcklæde Dommerembede. Det samme gjælder ogsaa, indtil
anderledes ved Lov bestemmes, med Hensyn til Statens øvrige
Embeder. I Medhold heraf har Lov 15 Juni 1878 fastsat, at
andre, end de, som bekjende sig til Statens offentlige Religion,
kunne beskikkes til Konsuler. Disse Embeder kunne altsaa
beklædes af Hedninger eller Muhamedanere. Saalangt er
Lovgivningen ikke gaaet med Hensyn til Statens øvrige Embeder.
Ifølge Loven af 14 Juni 1880 maa gejstlige Embedsmænd, de
til det theologiske Fakultet hørende Universitetslærere,
overhovedet alle Embedsmænd, hvem det paaligger at give
Undervisning i Kristendom, alle ved Almueskolevæsenet ansatte
Embedsmænd, Bestyrere af Skoler for den højere Almeendannelse
og civile Overøvrigheder bekjende sig til Statens offentlige
Religion. Andre Embeder kunne beklædes af dem, som bekjende
sig til den christelige Religion uden at være Medlemmer af
Statskirken, eller som med Hensyn til fri Religionsøvelse ere
stillede-ved Siden af dem, altsaa Medlemmer af nogen Luthersk Frikirke,
kristelige Dissentere f. Ex. romerske Katholske, endelig Jøder,
Lov 24 Sept. 1851.

I Sverige maa Statsraadets Medlemmer og de Udlændinger,
som skulle udnævnes til Universitetslærere, bekjende sig til den
rene evangeliske Lære. Det samme gjælder om enhver, der
skal udnævnes til præsteligt Embede eller anden Embedsstilling,
hvormed er forenet Forpligtelse til at meddele Undervisning i
Kristendom eller theologisk Videnskab. Til alle andre Embeder
eller Bestillinger kunne Bekjendere af anden kristelig Troeslære
ligesom af den mosaiske udnævnes, dog maa ingen, der ikke
tilhører den rene evangeliske Lære, som Dommer eller Indehaver
af anden Tjeneste deltage i Behandlingen af Spørgsmaal, der
angaa Omsorg for Religionen, Religionsundervisningen eller
Befordringen inden den svenske Kirke.

Ingen tilsvarende Bestemmelse findes i den danske Grundlov,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free