Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
§ 33. Embedsmændene.
hvis § 79 cr til Hinder for at udelukke dem, der staa udenfor
Folkekirken, fra andre Statsembeder end saadanne, hvis
Forretninger kræve eller forudsætte Bekjendelse af den
evangelisklutherske Lære.
c) Ingen norsk Borger kan udnævnes til norsk
Embedsmand, medmindre han taler Landets Sprog. Bestemmelsen gjælder
ikke om fremmede, forsaavidt de overhovedet kunne ansættes i
norske Embeder, og har intet Sidestykke i de andre Rigers
Grundlove.
d) Ifølge Norges Grundlov maa ingen udnævnes til
Statsminister, Statsraad, Medlem af Højesteret eller
Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar, eller til Magistratsperson,
Underdommer eller Foged, førend han er 25 Aar, see §§ 12, 91 og
92. S. R. F. §§ 17 og 27 bestemmer, at Højesterets
Medlemmer og Justitiekantsleren skulle være lovkyndige Mænd.
Begge de forenede Rigers Grundlove forbyde, at en kongelig
Prinds udnævnes til noget civilt Embede, undtagen
Vicekongedømmet i Norge, S. R. F. § 47. N. G. § 21.
e) Skjønt nu Grundlovene selv opstille visse Egenskaber
som Betingelser for at kunne blive Embedsmand eller erholde
visse Slags Embeder, har man i alle tre Riger været enig om,
at disse Bestemmelser ikke ere udtømmende og at Lovgivningen
maa have Adgang til at kræve andre end de i Grundloven
forlangte Egenskaber, f. Ex. godt Rygte, Vederhæftighed, visse
Kundskabsprøver, som Vilkaar for at kunne udnævnes enten til
hvilketsomhelst Embede eller til visse Slags Embeder.1 Herom
kan der i Danmark ikke opstaa nogen Tvivl, da Lovgivningen
jo ifølge D. G. § 17 kan omordne det Omfang, hvori Embeder
tidligere besattes af Kongen. Vanskeligere stiller Spørgsmaalet
sig i de to andre Riger. I Norge, hvor den før
Grundloven gjældende Lovgivning for mange og vigtige Embeders
Vedkommende havde opstillet Forskrifter om Betingelserne for
at kunne erholde dem, anerkjendtes Lovgivningens Adgang til
herigjennem at indskrænke Kongens Valgfrihed egentlig allerede
i den provisoriske Anordn, om Højesteret af 9 Juni 1815, § 34
og Lov om Højesteret af 17 Sept. 1818, § 34, samt ved Univ.
Fund. 28 Juli 1824, § 39. I Sverige antager Spørgsmaalet en
1 Naumann, II, 201 — 203. jvfr. 160—161; Aschehoug II, 274 — 275.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
