Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
§ 33. Embedsmændene.
ledes enhver Godtgjørelse, der er tillagt Embedsmanden under
Navn af arvode, naarsomhelst inddrages eller nedsættes.
Endvidere antages det, at ingen allerede ansat Embeds- eller
Tjenestemand er pligtig til at overtage nye Forretninger, der ere
uligeartede med dem, som tillaa Embedet ved hans Udnævnelse.
Paalægges der ham nye Forretninger af samme Art som disse,
og Tjenesten derved bliver meget besværligere, erkjendes det vel,
at han har billigt Krav paa forøget Godtgjørelse, men noget
egentligt Retskrav synes man ikke at indrømme ham. Ved de
siden 1876 stedfundne Omreguleringer af Lønnings- og
Pensions-vilkaarene for civile Tjenestemænd er det forbeholdt, at disse
skulle være underkastede den mere udstrakte Tjenstgjøringspligt
eller Ændring i Forretninger, som i Fremtiden maatte blive
bestemt for dem. At Staten kan fratage en Embedsmand hans
Forretninger, naar den kun lader ham beholde Indtægterne, anses
ikke tvivlsomt.1
12. I Norge have de herhen hørende Spørgsmaal givet
Anledning til mange Tvistigheder, der dog nu dels ere løste ved
en Række af Højesteretsdomme, dels bortfaldne derved, at
Regjeringen ved Besættelsen af mange Embeder har forbeholdt sig
en vis Frihed til at omdanne dem enten med Hensyn til
Forretningernes Art eller Embedsdistriktets Udstrækning.2
Embedsmanden erkjendes at have Retskrav paa at beholde ikke alene
Gagen, saaledes som den ved Revision efter Gris. §752 er
bestemt, men ogsaa Embedsgaarde, Tiender og andre Embedet
tillagte visse Indtægter, som udredes af andre end Staten. Hvis
Lovgivningen nedsætter eller ophæver den Embedsmanden
tilkommende Betaling for visse Forretninger, eller ligefrem ophæver
Nødvendigheden af hans Medvirkning, saa kommer det an paa,
hvorvidt det Tab af Indtægter, Embedsmanden herved lider, er
væsentligt eller uvæsentligt. Under første, men ikke under sidste
Forudsætning tilkjende Domstolene ham Erstatning. For
Indtægtstab, der kun middelbart hidrører fra Forandringen i
Lovgivningen, har han intet Retskrav paa Erstatning.
1 Rabenius, I, Side 281—282.
2 Aschehoug, II, 282—296; Brandt «Om Statstjenernes Forhold til Konge
og Ståt» i Nyt Tidsskrift, Kristiania 1SS4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
